• For abonnenter

Nu er det slut for de første IC4-tog

17 år efter at de blev købt – og 10 år efter at de første passagerer fik lov at køre med – blev de første IC4-tog mandag klippet i stykker. Bagefter skal syv IC2-togsæt samme vej.

»Vi har ikke ønsket at foretage eksperimenter med hverken DSB’s penge eller kundernes tid. Derfor har vi valgt en afprøvet og kendt teknologi.«

Sådan sagde den daværende administrerende direktør i DSB, Henrik Hassenkam, til Jyllands-Posten, da det den 11. december 2000 blev offentliggjort, at DSB havde skrevet under på kontrakten om at købe 83 moderne dieseltog fra den italienske togleverandør, der senere kom til at hedde AnsaldoBreda.

Samtidig blev det lovet, at IC4-togene ville begynde at rulle ind i Danmark fra 2003.

Ikke ret meget er dog gået som planlagt, når det handler om IC4 eller togets lillebror, IC2, der om muligt har skabt endnu flere problemer for DSB. Og mandag var det så endegyldigt slut, da den gigantiske knuse- og klippemaskine fra skrotfirmaet Stena Recycling satte tænderne i det første af i alt fem skrottede IC4-tog og klippede det til pindebrænde.

Mens det tager måneder for mekanikere, elektrikere, it-teknikere og smede at bygge et IC4-tog, tager det kun nogle få minutter at klippe det i stykker og flå jern, glas, aluminium, ledninger, sæder og plast fra hinanden.

På ophugningspladsen i udkanten af Randers var stemningen meget speciel, da de første næsten ubrugte tog mandag blev splittet til atomer. Gang på gang rystede jorden, når klippemaskinen tog fat i en togvogn, og den op mod 100 tons tunge togvogn efterfølgende faldt til jorden med et brag. De erfarn

Læs alle artikler i
én måned for 1 kr.
Gennemsnittet læser 69 artikler pr. måned –
sværvægterne læser 150 artikler pr. måned.
Kom godt i gang

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen