• Opdateret 17/05/2017 kl. 14:23

Tvivl om medicindoser reddede sygeplejerske fra drabsdom

Østre Landsret har afvist at kende Christina Aistrup Hansen skyldig i drab.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

En 32-årig sygeplejerske havde accepteret risikoen for drab, da hun i årene 2012-2015 igen og igen sprøjtede store mængder medicin ind i årene på sine patienter.

Ikke desto mindre afviser Østre Landsret at kende Christina Aistrup Hansen skyldig i drab. 

I stedet kendes hun skyldig i fire tilfælde af forsøg på manddrab.

Det skyldes, at det ikke med sikkerhed kan siges, at sygeplejerskens overmedicinering var så voldsom, at det alene kan forklare de ældre og svage patienters død.

Afgørelsen er en bombe under den allerede ekstremt usædvanlige drabssag.

I juni sidste år blev Christina Aistrup Hansen idømt fængsel på livstid, da Retten i Nykøbing Falster behandlede sagen.

Her var samtlige dommere og nævninger enige om, at hun var skyldig i de tre drab og det ene drabsforsøg, der stod oplistet i anklageskriftet.

Under ankesagen i landsretten er der imidlertid kommet nye oplysninger til. Særligt en erklæring fra Retslægerådet har vakt opsigt.

I udtalelsen påpeger de uvildige eksperter, at det ikke definitivt kan konkluderes, at sagens ofre er døde af de mængder morfin, som efterfølgende blev fundet i deres kroppe.

Det er i vid udstrækning den vurdering, der nu har ført til en ændring af sygeplejerskens skæbne.

- Jeg vil sige, at vi i vores votering har lagt meget betydelig vægt på Retslægerådets udtalelse, siger retsformand Karsten Bo Knudsen i den tæt pakkede landsretssal.

- Vi har ikke kunnet statuere, at patienterne har fået en overdosis morfin, men at de har fået en dosis morfin, som kan have været en medvirkende årsag til, at de tre patienter afgik ved døden, siger han.

Christina Aistrup Hansen blev anholdt 1. marts 2015 efter en nattevagt på Nykøbing Falster Sygehus, hvor to patienter var døde.

En tredje havde fået respirationsstop, men blev genoplivet.

I forbindelse med den efterfølgende efterforskning valgte anklagemyndigheden at rejse sigtelse og siden tiltale for endnu et drab.

Det skal have fundet sted på samme sygehus tilbage i 2012.

Den lille og sorthårede kvinde har gennem hele forløbet nægtet sig skyldig.

Hun hævder, at hele sagen bunder i ondsindet sladder blandt en gruppe kolleger. Men den udlægning afviser landsretten altså at tro på.

- Samtlige nævninger og dommere finder det godtgjort, at tiltalte har indset muligheden for, at de pågældende patienter ville dø som følge af hendes handlinger, fastslår retsformanden.

På grund af sygeplejerskens benægtelse er det fortsat uvist, hvorfor en ung kvinde med job, kæreste og en lille datter pludselig skulle blive seriemorder.

Anklagemyndigheden har dog peget på, at motivet skal findes i en såkaldt histrionisk personlighedsforstyrrelse, som sygeplejersken lider af.

Kendetegn ved lidelsen er en vedvarende søgen efter spænding i hverdagen og manglende tanke for andre.

Onsdag eftermiddag skal anklager Karen Vistisen og forsvarer Michael Juul Eriksen fremlægge deres påstande om, hvad der vil være en passende straf.

Den endelige dom afsiges i et retsmøde torsdag klokken 10.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.