Menneskeretsdom får konsekvenser for flere udlandsdanskere

Bortfaldet af den såkaldte 26-års-regel efter en menneskeretsdom i fjor spænder nu ben for flere udlandsdanskere, der gerne vil slå sig ned i Danmark igen med en udenlandsk ægtefælle.

I sidste uge vakte det opsigt, da det kom frem, at det første afslag blev givet til astrofysikeren Uffe Hellsten, der havde boet 20 år i USA. Han var allerede flyttet tilbage til Vodskov nord for Aalborg, da Udlændingestyrelsen gav hans højtuddannede amerikanske hustru besked på at forlade landet inden den 10. juni. Han selv og parrets to små børn, der er danske statsborgere, må til gengæld gerne blive.

Nu er der givet afslag til yderligere tre udlandsdanskere, oplyser Udlændingestyrelsen.

Én af dem er Jimmy Lund, der efter ca. 20 år i Australien i maj 2016 vendte hjem til Ejstrupholm i Ikast-Brande Kommune. Med sig havde han sine tre børn i alderen 6-15 år - alle danske statsborgere - og sin australske hustru Sharon Johnson Lund. Hun har nu fået en frist indtil den 26. juni til at forlade landet.

I afgørelsen skriver Udlændingestyrelsen, at Jimmy Lund pga. sit langvarige udlandsophold har svækket sin tilknytning til Danmark. Parret har derfor ikke som krævet samlet set større tilknytning til Danmark end til et andet land. Tidligere kunne udlandsdanskere slippe for dette tilknytningskrav, hvis de havde været danske statsborgere i mere end 26 år. Denne 26-års-regel blev imidlertid i fjor underkendt ved Menneskerettighedsdomstolen.

Regeringen forsøger i øjeblikket at åbne en kattelem for udlandsdanskere, der kommer i denne klemme. Det hjælper dog kun dem, der tjener over 408.800 kr. om året. Selvstændige, pensionister og lønmodtagere med lavere indtægter skal fortsat leve op til tilknytningskravet. Jimmy Lund er smed og tjener under 300.000 kr. om året. Han mener derfor, at regeringens lovforslag er diskriminerende.

»Os almindelige håndværkere regner de åbenbart ikke som rigtige danskere,« siger Jimmy Lund.

Socialdemokraten Mattias Tesfaye, der er medlem af Folketingets udlændingeudvalg, kritiserer regeringen for at stille faglærte dårligere end højtlønnede danskere.

»Vi frygter, at der kommer utallige af denne slags eksempler i den kommende tid, hvis regeringen ikke erkender, at det lovforslag, der er lagt frem, ikke er dækkende for de problemer, der er opstået efter menneskeretsdommen,« siger Mattias Tesfaye.

Regeringens model er blevet kritiseret fra flere sider for at dele danskere op i et A- og et B-hold alt efter indtægt, og Folketingets eget lovsekretariat har vurderet, at »det ikke kan udelukkes, at lovforslaget kan medføre forskelsbehandling«, der er i strid med menneskerettighedskonventionen.

Lovforslaget skulle efter planen vedtages torsdag, men regeringen valgte kort før andenbehandlingen tirsdag at kalde til timeout og bede om en pause i forhandlingerne for at få afklaret nogle usikkerheder, der er opstået.

Ifølge Venstres indfødsretsordfører Jan E. Jørgensen er det dog fortsat den samme model, som man regner med at få igennem Folketinget, nu blot lidt forsinket.

Han erkender, at det ikke er optimalt, at højtlønnede udlandsdanskere stilles bedre end f.eks. en faglært som Jimmy Lund.

»Men det er den model, som man på kort tid har kunnet skruet sammen,« siger han, der tilføjer, at regeringen på lidt længere sigt arbejder videre på at finde en løsning, der vil hjælpe flere af udlandsdanskerne.