Flere fædre skal lokkes til at holde barselsorlov med deres børn

Tillykke, farmand – hvornår skal du så på forældreorlov?

Så naturligt burde lykønskningerne til nybagte fædre formuleres, for hele det politiske spektrum rundt er der enighed om, at flere fædre burde benytte sig af muligheden for at gå på orlov og passe den lille, mens mor passer arbejde eller studier.

Fordelingen af forældrefrihed er ganske skæv, selv om udgangspunktet i loven er, at forældrene frit kan fordele de sidste 32 uger af orloven.

»Der er en tendens til, at forældreorloven fortsat opfattes som mors orlov, og selv om det er op til den enkelte familie at beslutte sig for fordelingen, er det mit indtryk, at mange ikke helt kender mulighederne, og at mange fædre på den måde går glip af en helt unik periode tæt på deres barn,« siger ligestillingsminister Karen Ellemann (V).

Den skæve orlov er et tema, hun har prioriteret særligt højt som minister, og kvindernes internationale kampdag den 8. marts brugte hun således til at tage på virksomhedsbesøg for at tale fædrenes orlovssag.

Vaneforestillinger

Indsatsen fortsætter efter sommerferien med en målrettet informationskampagne mod organisationer og virksomheder for at fremme tankegangen yderligere, og bag det initiativ står de såkaldte satspuljepartier – alle Folketingets partier minus Enhedslisten. Partierne har afsat fem mio. kr. til kampagnen.

»Mange fædre vil faktisk gerne have noget tid med deres børn, men det er ikke superlet for dem at komme igennem de klassiske vaneforestillinger om, at orlov især er for mødre. De kan møde modstand både i familien, blandt kammeraterne og på arbejdspladsen, og det er disse holdninger, vi skal have flyttet på,« siger ministeren, der selv – som vikar i Sundhedsministeriet – har mødt vanetænkningen.

»Når folk hører, at jeg skal være barselsvikar for en kvinde i tre måneder, er reaktionen som regel: åh, ikke længere. Men så svarer jeg altid, at barnet jo også har en far, og at det er op til den enkelte familie at afgøre, hvad der er bedst i deres situation,« siger hun, der passer Ellen Trane Nørbys ministerpost i øjeblikket.

Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff, der tidligere sammen med toppen af partiet gik ind for decideret øremærket barsel til fædrene, vil gerne bruge lovgivningen til at præcisere en ligestilling mellem forældrene.

»Øremærket barsel, hvor orloven går tabt, hvis den ikke bruges ligeligt, har vi forladt. Ganske vist var det set i ligestillingsperspektiv et godt instrument, men det tog for lidt hensyn til familierne og deres individuelle ret til at vælge,« siger han som argument for, at det – trods løftet om det modsatte i regeringsgrundlaget for SRSF-regeringen – aldrig blev gennemført.

Et klart signal

»Ved at formulere loven sådan, at de sidste 32 ugers orlov er ligeligt fordelt mellem mor og far, sender vi et meget klart signal, samtidig med at vi ikke dikterer forældrene noget. Udgangspunktet og det normale vil være at dele lige over, og jeg er overbevist om, at det vil fremme fædrenes orlov,« siger Horn Langhoff.

En ændret lovgivning ligger ikke først for i ligestillingsministerens værktøjskasse, og hun vil i første omgang se og evaluere, om ikke informationskampagnen til de fem mio. kr. ikke giver tilstrækkeligt. På samme måde vurderer Dansk Folkepartis ligestillingsordfører Karina Adsbøl situationen.

»Det er godt med øget fokus på fædrenes orlov, men i sidste ende er det familierne selv, der skal fordele orloven,« siger hun.

I hovedorganisationen FTF er formand Bente Sorgenfrey stadig trist over, at det gamle løfte om øremærket barsel aldrig blev til virkelighed.

»Lovgivning og kampagner er da udmærkede initiativer, og det er et skridt på vejen. Men et meget lille skridt,« siger hun, der mener, at politikerne skulle have sikret ligestillingen mellem fædre og mødre, da kvindernes orlov blev udvidet.

»Det er rigtig svært at sikre fædrene bedre i dag, fordi hvis man forsøger at udvide fædrenes muligheder for orlov, bliver det let opfattet, som om man tager noget fra kvinderne,« siger hun.