Nye tiltag tages i brug i kampen mod misbrug af børn

Farvestrålende billeder med børn og voksne i et børneværelse, en legeplads eller et badeværelse skal fremover være med til at forebygge overgreb mod børn.

Redskabet ”Spillerum” indeholder billeder af forskellige hverdagssituationer, der bl.a. udspiller sig omkring aktivitet, omsorg, lyst, fantasi og frivillighed. De mange billeder kan bruges af en voksen til at snakke med et barn om, hvordan hverdagen opleves, forklarer Katrine Zeuthen, ph.d. og lektor i i klinisk børnepsykologi ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og autoriseret psykolog.

Hun har som ekstern projektleder udviklet materialet for Socialstyrelsen, som nu tilbyder dagtilbudspædagoger i hele landet at komme gratis på kursus i at bruge materialet.

Katrine Zeuthen forklarer, at ”Spillerum” er et samtaleredskab, som skal forebygge overgrebene, ved at ruste pædagogerne til at være mere opmærksomme, når de lytter til børns fortællinger om hverdagsagtige situationer.

»Pædagogerne skal lære at lytte på en måde, hvor de både lytter til barnet, men også til deres egen måde at høre efter på, så de bliver bedre til at høre hvad barnet fortæller. Det skal hjælpe dem med at være mere åbne over for det, der kommer fra barnet, hvad enten det er godt eller skidt,« siger hun.

Redskabet er oprindeligt i 2011 blevet udviklet til og testet på udsatte børn, der ifølge psykologen er i særlig risiko for at blive eller er blevet udsat for seksuelle overgreb eller omsorgssvigt, og børn inden for det, der i forsknings universet kaldes normalgruppen. Testresultaterne viste ifølge Katrine Zeuthen, at børn, som har været udsat for seksuelle overgreb er mere lukkede, tilbageholdne og nervøse i forhold til de børn, der har været udsat for omsorgssvigt. De børn, var stadig usammenhængende i deres tale, men langt mere udadvendte.

Derfor skal det nye redskab bl.a. lære børn at kende deres egne og ændres grænser, og adskiller sig fra eksisterende materiale ved at have fokus på, at lære børn at skelne mellem omsorg og overgreb, to begreber børn kan have svært ved at skille fra hinanden forklarer, Psykologen.

»Et seksuelt overgreb udsætter barnet for en voksen og uforståelig virkelighed. Det medvirker, at barnet bliver forhindret i at udvikle sig på egne præmisser og samtidig medvirker det også til, at et barn kan have svært ved at forstå sig selv i relationen til andre mennesker,« siger hun.

Der findes ifølge Katrine Zeuthen intet redskab, som kan afsløre, at et barn bliver udsat for et seksuelt overgreb, fordi de kommer til udtryk på mange forskellige måder, da barnet bliver udsat for noget, som det ikke forstår.

Men hun påpeger, at det ikke er ensbetydende med, at arbejdet med ”Spillerum” ikke kan danne udgangspunkt for, at en mistanke om et seksuelt overgreb kan opstå, for ifølge hende vil et barns reaktion på billederne kunne medføre en bekymring hos pædagogerne, som vil give anledning til, at gå dybere ind i sagen og undersøge, om barnet mistrives eller har været udsat for overgreb. Opstår mistanken eller er et barn blevet udsat for overgreb skal det underrettes til de sociale myndigheder, som derfra vil overtage sagen.

Projektet blev planlagt for at styrke indsatsen over for overgreb begået mod børn i en tidligere fase og er finansieret af sats-puljen 2016 på socialområdet.

Lis Toft Madsen, socialfaglig konsulent i center for Børn, Unge og Familier, Socialstyrelsen forklarer, at det er et vigtigt område at prioritere, fordi overgreb mod børn i flere tilfælde først opdages, når barnet er kommet i skole, da det er lettere for børn i skolealderen at udtrykke sig.

»Vi skal tidligere ind og have fat i de helt små børn samtidig med, at vi skal blive bedre til at opdage, hvad børnene går og bøvler med. Det er en udfordring, fordi de små børn har svært ved at formulere, hvad det er, at de oplever. I flere tilfælde ved de slet ikke, at de bliver udsat for et overgreb,« siger hun.

Ifølge den socialfaglige konsulent er det glædeligt, at der kommer mere fokus på at forbedre den forbyggende indsats, da der er plads til forbedringer.

»Vi ved, at der er flere børn, som bliver udsat for overgreb, end vi får øje på. Vi ved også, at når et overgreb nogle gange først opdages i femte klasse, så har man vidst, at barnet har mistrives i rigtig mange år, men det har været svært at få afdækket baggrunden for barnets mistrivsel,”« siger hun, og ser frem til, at alle pædagoger nu får mulighed for at benytte Katrine Zeuthens nye redskab.

Lis Toft Madsen mener, at de oversete overgreb ikke er et udtryk for, at pædagogerne i dagtilbuddene i dag er for dårlige til at opdage, hvis et barn har været udsat for et overgreb, men forklarer, at det er ”utrolig vanskelige opgave”, som pædagogerne står med.

Selv om alle pædagoger tilbydes undervisning i ”Spillerum” er en afgørende faktor for at redskabet virker, at det kun benyttes af faste pædagoger i dagtilbuddene, forklarer Katrine Zeuthen.

»Det giver ingen mening, hvis en pædagog har en samtale med et barn, som vedkomne ikke kender, fordi forståelsen for barnets fortælling vil ikke være til stede på samme måde,« siger hun.

Hos BUPL tages socialforvaltningens initiativ om at tilbyde ”Spillerumskurserne” gratis godt i mod. Lars Søgaard Jensen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL forklarer, at det altid er positivt, når der kommer ny viden, men påpeger, at hvorvidt det kan bruges i praksis af pædagogerne vides endnu ikke.

»Det er altid godt, når der kommer noget nyt, især inden for et svært område som overgreb mod børn. Det er en vigtigt pædagogisk opgave, at lære børn og sætte grænser, som der i dag også allerede bliver arbejdet med hver eneste dag. Om pædagogerne kan bruge det i hverdagen, er svært at sige noget om,« siger han.

Lars Søgaard Jensen afviser ikke, at nogle af hans medlemmer vil kunne bruge redskabet i deres daglige arbejde, men påpeger samtidig, at det nok ikke er et »vidundermiddel«, der løser en svær udfordring.