Fortsæt til indhold
Indland

Fakta: Sådan er rentefradraget på boliger i dag

DF og De Radikale åbner op for, at rentefradrag på boliger kan blive led i finansiering af boligskatteaftalen.

/ritzau/

Der forhandles i disse uger om en ny boligskatteaftale.

Dansk Folkeparti og De Radikale har åbnet for, at en del af finansieringen kan ske gennem en lempelse af boligfradraget. Det vil i høj grad ramme dem med de dyreste boliglån.

Her er en oversigt over, hvordan fradragsreglerne fungerer i dag:

  • Fradraget er 33,6 procent af renteudgifterne under 50.000 kroner for enlige og 100.000 kroner for par.
  • Er renteudgifterne højere end ovenstående beløb, er fradraget i 2016 på 28,6 procent.
  • Fradraget for store renteudgifter sænkes et procentpoint om året frem til 2019, hvor det ender på 25,6 procent.
  • Venstre-regeringen foreslog i sin 2025-plan at sænke rentefradraget med fem procentpoint fra 2021 til 2025. Det giver fire milliarder kroner i 2025.

Kilder: Børsen og Skatteministeriet