Skyderi rejser overvejelser om betjentes sikkerhed

Politibetjenten havde stoppet sin hundevogn på vej ud fra politigården i Albertslund for at ordne noget bag i bilen, da en person nærmede sig bag ham.

Betjenten vendte sig om og blev skudt på klos hold med en kaliber 22, forklarede politiinspektør Svend Foldager fra Københavns Vestegns Politi tirsdag aften på et pressemøde.

Han kaldte det en tilfældighed, at den 43-årige hundefører blev angrebet. Politiet har anholdt en 26-årig formodet gerningsmand, og betjentens tilstand var tirsdag aften kritisk.

Men allerede aftenen inden havde politiet fået en anmeldelse fra en skytteforening, der havde fået stjålet en kaliber 22. Det var dog først, da betjenten var blevet skudt, at politiet reagerede aktivt på henvendelsen.

»I anmeldelsen var et navn, vagtchefen kendte, da han tidligere havde været inde og true en af vores medarbejdere med en hardball-pistol,« sagde Svend Foldager.

Det er anden gang i år, at der bliver skudt på betjente. Det skete også i september på Christiania, men til forskel fra dengang faldt tirsdagens skud mod en betjent, der ikke var i gang med en aktion.

Og lige netop situationer, hvor borgere umotiveret går til angreb, er yderst svære at gardere sig mod, lyder det fra Rigspolitiet.

»Det er klart, at sådan en episode rejser nogle overvejelser i forhold til betjentenes sikkerhed. Vi evaluerer selvfølgelig for at se, om der er nogle læringspunkter,« siger Benny Øchkenholt, vicepolitiinspektør i Center for Operation ved Rigspolitiet.

»Men politiet arbejder jo ude blandt borgerne, og det skal heller ikke være sådan, at vi bliver bange for borgerne.«

Lige siden terrorangrebet i København – hvor der blev skudt på flere betjente – har politiet været i forhøjet beredskab. Det indebærer eksempelvis bevogtning, adgangskontrol og beskyttelsesudstyr og er efter Benny Øchkenholts vurdering tilstrækkeligt. For som han siger, er skudepisoderne mod betjentene vidt forskellige.

Skyderier er sjældne

»Hvis situationer som denne udvikler sig, har vi en række foranstaltninger, vi kan iværksætte. Som situationen er nu, er vi dog på det rette beredskabsniveau,« siger han uden at ville løfte sløret for, hvilke foranstaltninger politiet har i værktøjskassen.

På Christiansborg ville justitsministeren ikke tage stilling til, om sikkerheden skal styrkes, da han udtalte sig nogle timer efter skudepisoden.

»Vi har et politi, der er ude blandt befolkningen, og der skal kun en vanvittig person til, før sådan noget kan ske,« sagde Søren Pape Poulsen (K) til TV 2.

Det sker da også meget sjældent, at folk trækker våben mod politiet, forklarer historiker og leder af Politimuseet, Frederik Strand. Trods de tre skudepisoder siden 2015 mener han ikke, man kan tale om en tendens.

»Det er noget, der forekommer oftere i nogle perioder end andre. Sådan vil jeg tolke det, for jeg vil ikke sige, at den danske befolkning generelt er blevet mere bevæbnet,« siger han.

Politiet mere bevæbnet

Til gengæld peger han på, at politiet er blevet bedre udrustet – og mere bevæbnet – i takt med de relativt få angreb, der har været.

»Der er sket en betydelig militarisering af politiet over de seneste 40 år. Man kan se, at de her enkeltstående begivenheder er med til at ændre politiets udformning. Mest markant efter 1965, da Palle Sørensen dræbte fire politifolk, og politiet bliver bevæbnet,« siger han.

»Men det er et dilemma, hvor meget sikkerheden skal øges på bekostning af tilgængeligheden fra offentlighedens side,« forklarer han uden at ville tage stilling til, om sikkerheden er god nok i dag.

Onsdag fremstilles den 26-årige mand i grundlovsforhør i Retten i Glostrup.