Nu kan flere flygtninge arbejde

Socialrådgiverne i landets kommuner er blevet langt mere tilbøjelige til at give flygtninge og familiesammenførte stemplet "jobparate".

For et år siden var det kun ca. tre pct. af flygtningene, der blev vurderet i stand til her og nu at gå ud og tage et arbejde.

Nu - i tredje kvartal 2016 - er andelen af jobparate mangedoblet til 17,8 pct.

Det viser tal, som Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har trukket fra Beskæftigelsesministeriets database Jobindsats.dk.

Den lave andel af jobparate har tidligere vakt politisk opsigt og forargelse, og det førte i foråret til en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om at ændre tilgangen. Flygtninge og familiesammenførte skulle fremover som udgangspunkt vurderes som jobparate med mindre helt særlige forhold taler imod det, lød det.

Denne ændring trådte først formelt set i kraft 1. oktober, altså efter den periode, som DA's tal dækker. Det viser ifølge Berit Toft Fihl, chefkonsulent i DA, at kommunerne allerede før den formelle ikrafttrædelse har fanget det politiske signal og er begyndt at rette ind.

Arbejdsgiverne har tidligere kritiseret kommunerne for at pakke gruppen af flygtninge og familiesammenførte ind i vat og tage misforståede hensyn ved ikke at stille krav og have forventninger. Derfor er ændringen meget positiv, mener Berit Toft Fihl.

En kategorisering som jobparat betyder som udgangspunkt, at personen figurerer i statens jobformidlingsportal jobnet.dk, og at potentielle arbejdsgivere kan finde frem til vedkommende. Derudover er der også en stor psykologisk forskel på, om en person bliver vurderet som jobparat eller såkaldt aktivitetsparat.

»Med en vurdering som jobparat sender kommunen et signal til flygtningen om, at det altså handler om at komme ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Omvendt tager man energien og troen væk fra en flygtning, som får at vide, at vi ikke anser dig for at være parat til at arbejde,« siger Berit Toft Fihl.

Fra den 1. oktober har kommunerne som nævnt som udgangspunkt skullet vurdere nyankomne flygtninge som jobparate. Efter tre måneder skal der foretages en egentlig vurdering af den enkelte person.

Berit Toft Fihl regner derfor med, at andelen af jobparate vil stige endnu mere de kommende måneder og ende over 50 pct.

»Der er allerede nu ret mange kommuner, der vurderer over halvdelen af deres integrationsborgere jobparate, og det viser, at der er et stort potentiale,« siger hun.

Men kan det ikke være, at disse kommuner bare har været heldige med at få nogle meget veluddannede flygtninge uden traumer?

»Der vil nok altid være små variationer, men den bedste kommune ligger oppe på 90 pct. jobparate, så der er plads til forskelle og stadig være over 50 pct.,« siger hun.

For nogle kommuner er der ganske langt derop. Det gælder bl.a. Silkeborg, Kolding og Hjørring, der ifølge DA's tal ligger under 3,5 pct. jobparate, og de kommuner skal »i den grad i sving«, pointerer DA's chefkonsulent.

I toppen er mere end 8 af 10 flygtninge på integrationsydelse jobparate i Lejre, Halsnæs og Gladsaxe.