Professor om bykonges forklaring i Herning-sag: ”Det lyder besynderligt”

Statens ejendomsselskab Freja forsøgte at sælge den gamle retsbygning i Herning for 14 mio. kr., men uden held.

Men så gik Hernings bykonge, borgmester Lars Krarup (V), ind i sagen, og efter forhandlinger med Freja, lykkedes det ham og Herning Kommune at overtage bygningen for 7 mio. kr.

Vi skriver »overtage«, for ifølge borgmesteren har kommunen aldrig hverken købt, ejet eller videresolgt retsbygningen.

Kommunen førte ganske vist intense forhandlinger med Freja om en købsaftale, men det var slet ikke kommunen, som købte bygningen, lyder forklaringen. Det var en lokal investor fra Herning, C&M Aps, ejet af Michael Jacobsen.

I købsaftalen med Freja står der, at køber er »Herning Kommune eller ordre«, og kommunen har benyttet sig af sin ret til at overdrage bygningen, nemlig til C&M, lyder det.

Men den forklaring køber to professorer i formueret ved Aarhus Universitet ikke.

Og spørgsmålet om, hvorvidt kommunen har ejet bygningen, har afgørende betydning, for hvis det er tilfældet, har kommunen haft pligt til at sende salget af bygningen i offentlig udbud, hvilket ikke er sket. Overdragelsen skete efter forhandlinger bag lukkede døre med Michael Jacobsens selskab.

Claus Rohde, professor i formueret med speciale i fast ejendom på Aarhus Universitet, har læst købsaftalen mellem »Herning Kommune eller ordre« og Freja og en aftale mellem Herning Kommune og den lokale investor om betingelserne for at overtage bygningen til samme pris, som kommunen gav for den. Han siger:

»Herning Kommune har købt og ejet ejendommen, før kommunen videresælger den til den private investor. En ordreklausul betyder, at man har ret til at overdrage retten til ejendommen til en anden, og indsættes typisk for at gøre en videreoverdragelse lettere. Man kan ikke overdrage en ret, man ikke har. Det lyder derfor besynderligt, når kommunen siger, at den ikke har købt og ejet ejendommen, men samtidig står som køber på købsaftalen med Freja og som sælger på videreoverdragelsesaftalen til den private investor.«

Hvem der betaler købssummen og står på skødet, betyder ikke noget, siger Claus Rohde.

»Den juridiske vurdering af, hvem der ejer ejendommen, afhænger ikke af, om pengene kører ind over kommunen, at det er den private investor, som betaler til Freja, eller at kommunen ikke står på det tinglyste skøde. Det, der sker, er, at kommunen opfylder sine forpligtelser til at betale købesummen ved, at den private investor betaler direkte til Freja, eller at Freja har accepteret betaling fra den private investor. Men det ændrer ikke på, at den private investor ikke har nogen aftale med Freja. Den private investor har kun en aftale, fordi de har er indtrådt i kommunens ret til ejendommen,” siger Claus Rohde.

Claus Rohde oplyser, at »kommuner ved salg af fast ejendom som det klare udgangspunkt skal handle til markedspris og normalt har pligt til at sælge ved offentligt udbud.«

»I modsat fald risikeres det, at man reelt yder skjult støtte til en privat aktør, eller med andre ord foræret nogle af skatteborgernes penge til væk,« siger Claus Rohde.

Han tilføjer, at aftalekonstruktionen kan være problematisk og henviser til, at man på grund af kommunens manglende offentlige udbud ikke ved, om ejendommen er overdraget på markedsvilkår. Han tilføjer dog, at han ikke er klar over, om kommunen på andre måde har vurderes markedsprisen.

Hans Henrik Edlund, professor i formueret ved Aarhus Universitet, deler vurderingen af, at Herning Kommune har ejet bygningen.

»Der er for mig at se ikke nogen tvivl om, at Herning Kommune midlertidigt har været ejer af den pågældende ejendom,« siger han.

Camilla Hørby Jensen, lektor og forsker i bl.a. formueret, Syddansk Universitet, hælder til den modsatte opfattelse, selv om hun ikke er sikker.

Hun har skimmet aftalerne og betoner, at hendes umiddelbare bud er, at Herning Kommune ikke har været ejer af ejendommen. Det passer med, at Herning Kommune aldrig har været tinglyst som ejer af ejendommen, siger hun.

»I købsaftalen er køber angivet som ”Herning Kommune eller ordre.” En sådan ordreklausul indebærer, at køber har ret til at sætte en anden i sit sted, inden overdragelsen gennemføres, således at køber ikke efterfølgende er nødt til at gennemføre en ny overdragelse - et nyt salg af ejendommen,« siger Camille Hørby Jensen.

»Selve aftalen om, at C&M ApS skal indtræde i stedet for Herning Kommune er underskrevet i marts 2015, dvs. inden aftalen mellem Freja og Herning Kommune indgås, hvilket sker ultimo april 2015. Allerede på købstidspunktet var det således aftalt, at C&M ApS skulle indtræde i stedet for Herning Kommune. Det er ikke først noget, som aftales efter, at Herning Kommune har erhvervet ejendommen. Det underbygger også påstanden om, at Herning Kommune ikke har været ejer,« siger Camilla Hørby Jensen og tilføjer:

»Hvorvidt anvendelsen af en ordreklausul kan anses som en omgåelse af udbudsreglerne, tør jeg ikke udtale mig om.«

Men det gør Michael Steinicke, professor og ekspert i udbudsret ved Aarhus Universitet.

Han siger torsdag i Jyllands-Posten, at der aldrig var blevet en handel, hvis man tager kommunen ud af ligningen, og at »det ser ud til, at kommunen har haft en interesse i at få en bestemt virksomhed til at få retsbygningen uden at give andre chancen for at byde ind.«

»Derfor kan man beskylde kommunen for ikke at sikre sig den bedste pris for bygningen. Der er et krav om at foretage salg af kommunal ejendom gennem et udbud for at sikre markedsprisen,« siger Michael Steinicke.

Borgmester Lars Krarup siger, at det ikke har været kommunens hensigt at omgå udbudsreglerne, og at kommunen stadig mener, at man har erhvervet parkeringspladser i midtbyen til den bedst mulige pris.

En del af aftalen mellem Herning Kommune og C&M går ud på, at halvdelen af retsbygningen skal rives ned for at etablere parkeringspladser, som kommunen forpligter sig til at købe op til 40 af for en pris af 118.000 kr. stykket, i alt 4,7 mio. kr. eksklusiv moms.