Kræften spreder sig i den danske befolkning

Kræft er på vej til for alvor at blive en folkesygdom. Om små 20 år - i 2033 - vil 436.000 danskere være ramt, og det er 180.000 flere end i dag.

Det er den tunge fremtidsudsigt, som Kræftens Bekæmpelse har regnet sig frem til, og Danske Regioner, som styrer sygehusene, forventer samme udvikling.

»Kræft er i stor udstrækning en aldersbetinget sygdom, og når befolkningen bliver ældre og ældre - og det er jo i sig selv positivt - får flere og flere også kræft. Selv om de ældre i dag er friskere end for 10-20 år siden, kan vi ikke ændre på biologien, og deres celler er altså ikke så gode til at bekæmpe kræften,« siger overlæge Dorthe Crüger, formand for Kræftens Bekæmpelse.

Den voldsomme stigning, som er større end seneste fremskrivning for blot få år siden, stiller store krav til kapaciteten i kræftbehandlingen, og her er formanden bekymret:

»Der vil være øgede krav til udstyr, men min største bekymring er sådan set, om vi i tide når at få uddannet tilstrækkeligt med speciallæger inden for de områder, der sikrer en højt kvalificeret kræftbehandling,« siger hun og peger på, at der allerede i dag er mangel på patologer og røntgenlæger.

»De sidder så at sige i baglokalet i forhold til kræftbehandlingen, men er meget vigtige, for det er jo den faggruppe, der skal vurdere vævprøver og røntgenbilleder og afgøre, om der er tale om kræft eller ej. Uden dem er vi ilde sted,« siger Dorthe Crüger og peger på, at det allerede nu er vigtigt - f.eks. i forbindelse med den kommende kræftplan 4 - at dimensionere uddannelsen af speciallæger til fremtidens kræftudfordring.

»Det kan ikke nytte at begynde at løse sagen, når vi har problemet for alvor, for det tager 10-12 år at uddanne en speciallæge, så vi skal i gang nu,« siger hun.

I Danske Regioner genkender regionsformand Ulla Astmann (S), der er formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner, bekymringen.

»Ud over at sikre tilstrækkeligt med personale til et stigende antal kræftpatienter, som - også med mere skånsomme behandlinger og kortere indlæggelser - med sikkerhed vil komme, har vi også en udfordring, når det gælder udstyr. De nuværende strålekanoner og skannere er ved at være ti år gamle, og de er slidt op og ikke længere tidssvarende,« siger hun.

Danske Regioner vurderer, at der behov for at investere 1,5 mia. kr. i en ny og bedre maskinpark til behandling af kræftpatienter i løbet af de kommende år.

»Heldigvis overlever flere og flere deres kræftsygdom, men de skal jo stadig holdes øje med og gå til kontroller, og det er også set i det lys, at vi har brug for mere udstyr,« siger Ulla Astmann.