Kommunale rygeforbud virker: »De fleste vælger alligevel arbejdspladsen over smøgerne«

Rygestopkurser, forbud og medicin til at afhjælpe rygetrangen.

Røgen fra pausesmøgerne bliver svagere i kommunerne, der i disse år sætter alt ind for få de kommunale ansatte til at kvitte cigaretterne.

Indtil videre er der decideret forbud mod at tænde en cigaret for personalet i 14 kommuner, mens yderligere tre kommuner har vedtaget lignende forbud. Det betyder, at vejarbejderen ikke må ryge, selvom han arbejder under åben himmel, og at personalet på et plejehjem ikke må ryge, selvom de går væk fra arbejdspladsens matrikel.

Rundt om i kommunerne tyder det på, at den røgfrie arbejdstid nedbringer antallet rygere væsentligt. Og det overrasker ikke direktør i Statens Institut for Folkesundhed, dr.med. Morten Grønbæk, der peger på, at totale rygeforbud i høj grad hjælper tobaksafhængige.

»Rygere er notorisk mere syge og ustabile som arbejdskraft, så derfor er der en stribe af gode argumenter for rygeforbud. Vi kan se på internationale erfaringer, at hvis man fjerner tilgængeligheden for rygning på arbejdspladsen, kvitter en stor del også tobakken,« siger Morten Grønbæk og udbyder:

»Man er efterhånden nået til erkendelsen af, at rygning meget sjældent er et frivilligt valg for en 40-årig hverdagsryger, men en afhængighed. Derfor kan totalt rygeforbud på arbejdspladsen ses som en hjælp til rygerne. Og selvom det kan virke som en slags frihedsberøvelse, vælger langt de fleste alligevel deres arbejdsplads over smøgerne,« siger han.

Oven i rygeforbuddene kommer millioner af offentlige kroner til rygestopkurser og rygestopmedicin til de ansatte. I sidste uge kunne Sundhedsstyrelsen berette, at 70 pct. af deltagerne i en række særlige rygestopprojekter for storrygere lagde tobakken på hylden efter et rygestopkursus.

Forskningsoverlæge ved Region Hovedstaden Charlotta Pisinger understreger i den sammenhæng, at rygeforbud ikke kan stå alene.

»Tre ud fire rygere ønsker at stoppe, så det er kun en fjerdedel, man potentielt forulemper med forbud. Alle de andre hjælper man. Men det er afgørende, at forbud ikke står alene, men følges op af rygestopkurser og økonomisk hjælp til rygestopmedicin. Så hvis man kombinerer forbud med hjælp, kan kommunerne få mange til at kvitte tobakken,« siger Charlotta Pisinger.

De første kommunale rygeforbud har snart rundet tre år, og selvom erfaringerne stadig er en smule usikre, viser de, at rygningen nedbringes markant.

Aarhus Kommune, som var landets første kommune med "røgfri arbejdstid", har efter tre år fået hver fjerde medarbejder til at stoppe cigaretforbruget. Og i både Sorø, Middelfart og Allerød Kommune, som også var tidligt ude med rygeforbud, melder man også samme tendens, selvom der endnu ikke er håndfaste tal.

Hvis man spørger projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse, ph.d. Niels Them Kjær, byder fremtiden på langt flere kommuner, som hopper med på den røgfrie arbejdstid.

»I Sverige har to ud af tre kommuner indført røgfri arbejdstid, og jeg tror, vi kommer til at se det samme omfang i Danmark om fem år,« siger han.

Niels Them Kjær understreger dog, at kommunerne skal holde fast i rygestopkurser og tilskud til rygestopmedicin, selvom det statslige tilskud hertil ophører.

»Når man vil have en røgfri arbejdsplads, skal kommunerne også prioritere hjælp til rygestop i budgetterne. Der har desværre været en tendens til, at tilbuddene stopper, når puljemidlerne fra staten ophører. Og det er jo dumt, når rygestophjælp er så billigt for kommunerne, mens gevinsten kan være meget stor for medarbejdersundheden,« siger han.