Voldsofre: Samfundstjeneste til gerningsmanden er en hån

Det kan krænke ofrenes retsfølelse, at kriminelle i stigende grad dømmes til samfundstjeneste i stedet for fængsel, mener landsforeningen Hjælp Voldsofre.

»Voldsofre vil typisk gerne have, at straffen står mål med det, de har været udsat for. De vil føle det lidt som en hån, hvis den gerningsmand, der har banket dem ned, godt nok bliver dømt, men det eneste han eller hun får som konsekvens er nogle timers samfundstjeneste,« siger foreningens næstformand, Helle Hald, som er advokat og i 20 år har beskæftiget sig med voldssager.

Reaktionen kommer, efter at Jyllands-Posten tirsdag beskrev, hvordan flere idømmes samfundstjeneste i stedet for fængsel. Fra 2014 til 2015 er der sket en stigning på 40 pct. i antallet af dømte til samfundstjeneste for overtrædelse af straffeloven bl.a. inden for sager om alvorlig vold og seksualforbrydelser.

Formanden for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter er enig i, at det kan være problematisk for ofrene.

»De kvinder, vi møder på krisecentrene, vil tænke, ”kan det virkelig være rigtigt, at han har tæsket mig så voldsomt, og så får han lov til at feje gader i tre måneder”, eller hvad samfundstjenesten nu kan gå ud på – var det kun det, det kostede?« siger hun.

Som uddannet socialrådgiver kan Lisa Halmfjord godt forstå, at samfundet vil resocialisere de kriminelle, så de ikke begår flere forbrydelser.

»Men når jeg tager ofrenes briller på, er der jo et retfærdighedsprincip i, at retssystemet har hørt, hvad man har været udsat for, og giver udøveren en straf,« siger hun.

Landsforeningen Spor, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb, mener også, at ofre kan have svært ved at acceptere en samfundstjenestedom.

»Det kan være svært, hvis straffen slet ikke står mål med det, man har været udsat for,« siger formand for Spor Helle Borrowman, der tilføjer, at ved seksualforbrydelser ville den bedste løsning være en behandlingsdom.