*

Indland

Chefredaktør afviser anklage om manglende kildehenvisning

Politikens Bo Lidegaard afviser beskyldninger fra blogger om, at han har "skrællet" dele af en leder i The Economist.

Bo Lidegaard, ansvarshavende chefredaktør på Politiken. Arkivfoto: Jens Dresling

Politikens ansvarshavende chefredaktør, Bo Lidegaard, afviser at have "skrællet" dele af en leder om Angela Merkel fra The Economist og brugt dem i sin analyse om samme emne, som blev publiceret dagen efter.

»Det er en trøst, at de fem synspunkter, Jalving beskylder mig for at have skrællet, kan genfindes i en lang række af de artikler og kommentarer, der blev publiceret omkring kanslerens 10-års jubilæum. Jalving mener åbenbart, det skyldes, at alle skriver af efter alle. Jeg tror snarere, at det er, fordi de hver især er grundlæggende præmisser for vurderingen af Merkel på det tidspunkt,« skriver han i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.

Kommentaren kommer, efter historiker og forfatter Mikael Jalving i et blogindlæg på Jyllands-Posten mandag anklager chefredaktøren for at have genbrugt konklusionen samt fire pointer fra lederen i The Economist i sin analyse.

»Det er ikke direkte afskrift, men ligner, hvad der i fagjargonen kaldes en skræller. Men skræller man, skal man henvise til frugten, roden eller kilden,« skriver Mikael Jarving.

Chefredaktørens analyse handler om, hvorfor »vi har al mulig grund til at ønske os selv tillykke med, at vi har Angela Merkel«, og den blev bragt i Politiken i november 2015.

Kritikeren Mikael Jalving peger i sit blogindlæg på fire pointer, som kan findes i både lederen og analysen. Heriblandt at Merkel er den eneste europæiske leder, som den russiske præsident Putin tager alvorligt, og at Merkel ikke bruger EU som en syndebuk. Samtidig har begge analyser lignende Merkel-positive konklusioner, påstår han.

Derudover skriver Mikael Jalving blandt andet, at »indholdet kan diskuteres, men lad det ligge«.

»Jeg lever fint med, at Mikael Jalving er uenig med både The Economist og min ringhed i vurderingen af kansler Merkel, og at han mener, at jeg har planket mine opfattelser,« skriver Bo Lidegaard.

Havde du læst the Economists leder, inden du skrev din analyse?

»Ja.«

Har du brugt indhold eller pointer fra lederen, da du skulle skrive din analyse til Politiken?

»Min kommentar er den, som du allerede har fået.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Eliten forstår det ikke
Ole Schmidt, pens. forsikringsdirektør, Rosmarinvej 5, Espergærde
De elitære, verdensfjerne europæere forstår det ikke.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Lillelund: Vort modersmål er fucking truet

Niels Lillelund
Kommentar: Og sådan har det vistnok altid været, og der er ikke noget at gøre ved det – andet end det, man selv kan gøre.
Annonce
Annonce
Biler
Så er den her: Den koreanske GTI, som vil ind fra kulden
Hyundai er klar med sin første GTI. Det første møde med Hyundai i30 N viser, at Hyundai mener det seriøst, når de vil ind på markedet for sjove biler og blandt andet tage kampen op med Volkswagen Golf GTI. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her