Fortsæt til indhold
Indland

»Indicier« på pres oppefra i Tibet-sagen

Ytringsfrihed: Nye oplysninger i den såkaldte Tibet-sag tyder ifølge eksperter på en form for pres oppefra i sagen, hvor politibetjente endte med at tage tibetanske flag fra demonstranter.

MADS Bonde Broberg | NOLA GRACE GAARDMAND

HASTER, lød det i emnefeltet på en mail, der kl. 21.57 den 7. maj 2012 blev sendt fra chefen i Udenrigsministeriets Asienkontor til en række embedsmænd.

Den kinesiske ambassade i København bad om et møde dagen efter mellem sin ambassadør, Li Ruiyu, og Udenrigsministeriets departementschef, Claus Grube. Det drejede sig om et uspecificeret »højniveaubesøg«.