Fortsæt til indhold
Indland

En rar fyr i en barsk branche

40 år torsdag: Med 102 A-landskampe er Martin Jørgensen med helt oppe hos de store, danske fodboldkoryfæer.

Jesper Engmann

Det kan ikke afvises, at der findes en derude, som ikke bryder sig specielt om Martin Jørgensen. Men det er svært at forestille sig. Den altid imødekommende aarhusianer har formået at skabe sig en fodboldkarriere på topplan uden at løbe ind i urene tacklinger. I hvert fald ikke noget, der er nået ud til en nysgerrig og til tider ret opsøgende offentlighed.