Fortsæt til indhold
Indland

Politiformand: Jeg er lodret uenig med DF

Der er brug for en »attitudeændring« hos politiet i voldtægtssager, mener Peter Skaarup.

Nola Grace Gaardmand | Trine Hørlyck Bech

Der er brug for en særlig indsats, der skal ændre politiets attitude i sager om voldtægt. Sådan lød budskabet fra DF’s retsordfører, Peter Skaarup, i weekenden.

»Jeg tror, at vi har brug for en attitudeændring. Voldtægter er alvorlige og altså ikke bare noget, der lige sker. Der er en risiko for, måske især i et mandsdomineret politi, at nogen tænker ”aahr, var hun ikke selv ude om det?”,« sagde Peter Skaarup, der bl.a. foreslår, at man skal opprioritere indsatsen på Politiskolen i forhold til politiets ageren i voldtægtssager.

Men den holdning møder nu stor modstand og undren fra Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.

De ubehagelige spørgsmål

»Det var da lidt af en holdning fra Skaarups side. Jeg er lodret uenig med ham i det her, og jeg er overrasket over, at DF kommer med denne kritik. En voldtægtsanmeldelse tager vi altid dybt, dybt alvorligt. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om,« siger Claus Oxfeldt.

Han anerkender, at politiets arbejde i voldtægtssager godt kan »minde om et attitudeproblem«, men at det er en del af politiets arbejde at gå kritisk til kvinderne – både for at sikre, at sagerne vil kunne holde i retten, og for at afdække, at der ikke er tale om en falsk anmeldelse.

»Derfor er vi jo også nødt til at være skeptiske og stille de ubehagelige spørgsmål: Er du nu sikker på, at du ikke gik frivilligt med? Er du nu sikker på, at du ikke bare har fortrudt det bagefter? Og det kan jeg godt forstå må føles forfærdeligt krænkende for en person, der er blevet udsat for voldtægt, men det er vi simpelthen nødt til for at prøve af, om der er noget om det,« siger Claus Oxfeldt og afviser også idéen om, at man skal have et større fokus på politiets ageren i voldtægtssager på Politiskolen.

Heller ikke hos Socialdemokraterne og Liberal Alliance ser man noget attitudeproblem hos politiet.

Det er vores indtryk, at politiet i deres tilgang til de her kvinder puffer unødigt til netop de følelser af egen-skyld.
Sara Parding, kommunikationsmedarbejder ved Center for Voldtægtsofre

»Jeg kan ikke genkende det billede, som Dansk Folkeparti prøver at tegne af vores offentlige ansatte,« siger retsordfører for socialdemokraterne Trine Bramsen og bakkes op af Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøll:

»Min opfattelse er, at politiet generelt tager imod anmeldelser på en ordentlig måde,« siger han.

Hverken han eller Trine Bramsen vil dog udelukke, at der kan være behov for at se på, hvordan politiet møder voldtægtsofre.

Hos Dansk Kvindesamfund og hos Center for Voldtægtsofre, der både er en akutmodtagelse og laver forskningsprojekter om voldtægt, kan man dog godt genkende Peter Skaarups udlægning af politiets attitude.

Puffer til egen-skyld

»Der er en del af de kvinder, vi møder, der oplever mødet med politiet som meget svær. Vi anerkender, at politiet har en meget svær opgave i de her sager, men vi efterlyser også, at politiet bliver bedre klædt på,« siger kommunikationsmedarbejder ved Center for Voldtægtsofre Sara Parding og forklarer, at det er en ganske almindelig traumereaktion, at offeret tager skylden på sig umiddelbart efter et overgreb.

»Og det er vores indtryk, at politiet i deres tilgang til de her kvinder puffer unødigt til netop de følelser af egen-skyld,« siger Sara Parding.

Også næstforkvinden i Dansk Kvindesamfund, Ulla Tornemand, mener, at politiet trænger til en attitudeændring i voldtægtssager. Hun er også enig med Peter Skaarup i, at politiet er en »mandsdomineret« verden, men afviser, at det kun er mandlige betjente, der har en uhensigtsmæssig tilgang til voldtægtsofre.

»Det er både mandlige og kvindelige betjente, der udøver denne her form for victim-blaming,« siger Ulla Tornemand.

Det kan ifølge de to kvinder også være én af forklaringerne på, at så få voldtægts-anmeldelser ender med en domfældelse. Ifølge en rapport fra Danmarks Statistik endte 76 pct. af alle anmeldte voldtægter enten med, at gerningsmanden blev frikendt, eller at påtalen blev opgivet, inden sagen kom for retten.

Claus Oxfeldt forklarer selv den lave procentdel med bl.a. ressourcemangel hos politiet.

»Jeg kan ikke afvise helt kategorisk, at der måske kan være sager, som med mange flere timers ekstra arbejde kunne have ført til en sag i retten og en dom. Men det handler ikke om vores attituder,« siger han.

Rigspolitiet er netop nu i gang med at gennemgå proceduren for, hvordan politiet behandler voldtægtssager med henblik på at vurdere, om der skal ske ændringer.

Politiet ved endnu ikke, hvornår redegørelsen ligger klar.