SF vil fjerne omstridte regler om mørklægning

Myndighederne misbruger ifølge SF den nye offentlighedslov til at mørklægge sager, og derfor vil partiet have fjernet to omstridte bestemmelser fra loven eller have dem strammet gevaldigt op. SF vil samtidig fremrykke en evaluering af loven fra 2017 til begyndelsen af 2016.

Det er første gang, at et af de fem partier bag aftalen om den nye offentlighedslov går ud offentligt og undsiger den og kræver ændringer. Ændringer af aftalen kræver enighed blandt alle aftalepartierne, og derfor vil SF nu bede de øvrige partier bag forliget – Socialdemokraterne, Venstre, De Radikale og De Konservative – samt justitsminister Søren Pind (V) om et møde efter sommerferien for at få fjernet eller ændret reglen om såkaldt ministerbetjening og den såkaldte politikerbestemmelse, som mørklægger den politiske beslutningsproces.

»Det ser ud, som om bestemmelserne misbruges til at lukke ned for sager, som offentligheden burde have indsigt i. Loven virker ikke efter hensigten og har udviklet sig til at være et demokratisk problem,« siger SF’s retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

SF har længe – og især efter at partiet forlod den S-ledede regering i februar i fjor – været kritisk over for de to mørklægningsregler, som blev indført for at skabe et rum, hvor ministre i fortrolighed kan få rådgivning fra embedsmænd i ministerier og styrelser uden offentlighedens indsigt.

Med den nye regerings nedlæggelse af Irak-kommissionen og mørklægningen af et centralt notat fra 2007 om den danske stats aftale med det amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater under Irak-krigen mener SF, at tiden er moden til at kræve aftalen om offentlighedsloven ændret. Værnsfælles Forsvarskommandos mørklægning af notatet skete som omtalt i Jyllands-Posten med henvisning til reglen om ministerbetjening.

»Blackwater-sagen er et godt eksempel på, at man bruger loven til at lukke ned for noget, som offentligheden burde have adgang til. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan få indsigt i noget, som er så gammelt,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Forsikringer til kritikere

Tilhængerne af reglen om ministerbetjening med den daværende justitsminister Morten Bødskov (S) i spidsen forsøgte før lovens vedtagelse at imødekomme kritikerne ved at forsikre, at reglen skulle anvendes restriktivt. De henviste samtidig til princippet om såkaldt meroffentlighed – at myndighederne kunne vælge at give aktindsigt, selv om oplysningerne kunne hemmeligholdes med henvisning til reglen om ministerbetjening.

I 2014 brugte ministerierne reglen om ministerbetjening i 275 afgørelser, men kun i 49 af sagerne gav myndighederne indsigt efter princippet om meroffentlighed. Det viser en opgørelse fra Folketingets Ombudsmand, som er ved at undersøge fire ministeriers praksis til bunds.

På folkemødet på Bornholm sagde Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, at han i »et ganske betragteligt antal sager« har henstillet til centraladministrationen, at den kan fravige muligheden for at afvise aktindsigt.

»Reglerne bliver ikke brugt som forudsat. Reglen om ministerbetjening bliver ikke fortolket restriktivt, og derfor skal vi enten tilbagerulle loven til før revisionen eller justere den ved eksempelvis at sige, at man kan mørklægge noget af hensyn til en aktuel sag, men bagefter skal man kunne få aktindsigt,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hvis I havde opsagt den politiske aftale inden folketingsvalget, skulle den have været genforhandlet, og så ville I have haft lettere ved at komme igennem med jeres kritik. Hvorfor opsagde I ikke aftalen før valget?

»Vi har i SF haft en løbende diskussion om loven, og der er en landsmødebeslutning fra 2013 (om at partiet skal arbejde for at fjerne mørklægningsbestemmelserne, red.). Den seneste tids begivenheder med bl.a. Blackwater-sagen er så alvorlige, at vi nu går ud og siger, at loven bør laves om.«

Det giver Jan E. Jørgensen, Venstres ordfører på sagen, ikke meget for.

»Gratis omgang«

»Det er en gratis omgang,« siger han med henvisning til, at SF, hvis man var så utilfreds med aftalen, kunne have opsagt den før valget.

Han kalder det »mærkværdigt« og »lidt for smart«, at SF går i pressen i stedet for først at præsentere sine ønsker for forligspartierne.

»Så kan SF stå frem i avisen som de hellige, mens vi står tilbage som bad guys, som ikke vil være med til at ændre det,« siger Jan E. Jørgensen, der ikke vil udtale sig om, hvordan V ser på SF’s ønsker.

»Vi står ved aftalen, og det går jeg da ud fra, at SF også gør. Hvis den skal ændres, kræver det enighed blandt aftalepartnerne, og hvis jeg gik ud og sagde, hvor vi stod, ville jeg jo ikke være et hak bedre end SF,« siger Jan E. Jørgensen, der dog tilføjer:

»Vi har aftalt en evaluering, og de foreløbige meldinger fra Ombudsmanden er, at meroffentlighedsprincippet ikke ser ud til at blive brugt i så høj grad, som det var forudsat i aftalen. Det skal ministerierne have tid til at rette ind efter, så selv om det måske snart bliver hedebølge, vil jeg opfordre SF til at have lidt mere is i maven.«

Det har ikke været muligt at få kommentarer fra Socialdemokraterne, De Radikale og De Konservative.