»Jeg tror, at det er kommet bag på mange af os, at loven har tilbagevirkende kraft«

Offentlighedslov: De politikere, som var mest inde i sagen, erkender i dag, at de ikke før vedtagelsen af den nye offentlighedslov var opmærksomme på, at en omstridt mørklægningsregel har tilbagevirkende kraft.

Artiklens øverste billede
»Det viser jo, hvor vidtrækkende den ny offentlighedslov i virkeligheden er. At man med syv års tilbagevirkende kraft kan mørklægge noget på den måde her. Det mener jeg, er bekymrende,« lød det fra Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Der rejste sig et ramaskrig, da det i denne uge kom frem, at Værnsfælles Kommando under Forsvarsministeriet har mørklagt et centralt notat fra 2007, som kan kaste lys over den danske stats aftale med det kontroversielle amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater under Irak-krigen.

Hemmeligholdelsen sker med henvisning til den meget omstridte bestemmelse om ministerbetjening i den nye offentlighedslov.

»Det viser jo, hvor vidtrækkende den ny offentlighedslov i virkeligheden er. At man med syv års tilbagevirkende kraft kan mørklægge noget på den måde her. Det mener jeg, er bekymrende,« lød det fra Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Den samme bekymring kom fra Liberal Alliance.

Det er langt fra første gang, at spørgsmålet om lovens tilbagevirkende kraft har været offentligt omtalt, siden offentlighedsloven trådte i kraft den 1. januar 2014, og Folketingets Ombudsmand ser ofte sager, hvor ministerier og styrelser har mørklagt oplysninger med tilbagevirkende kraft. Men Blackwater-notatet er måske det hidtil klareste eksempel på, hvordan bestemmelsen om ministerbetjening kan bruges til at hemmeligholde dokumenter ubegrænset tilbage i tiden, og det kan forklare de skarpe reaktioner.

Overså konsekvenserne

De står til gengæld i skærende kontrast til det fokus, som politikerne havde på spørgsmålet om tilbagevirkende kraft, før de vedtog loven.

Om det tema var der nemlig ingen debat overhovedet.

Spørgsmålet blev slet ikke belyst eller drøftet i forbindelse med den ellers voldsomt intense diskussion om reglen om ministerbetjening, som kritikerne i Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance stillede et hav af kritiske spørgsmål om til daværende justitsminister Morten Bødskov (S).

Det var simpelthen ikke noget, politikerne skænkede en tanke. Det erkender de i dag, og det underbygges af Jyllands-Postens gennemgang af alt skriftligt materiale, herunder udskrifter af de mundtlige forhandlinger i folketingssalen, om lovforslaget.

Her er der er ingen belysning af spørgsmålet om tilbagevirkende kraft – heller ikke i notater udarbejdet af embedsmænd i Justitsministeriet med tænkte eksempler på, hvordan bestemmelsen om ministerbetjening ville komme til virke i praksis.

»Jeg bliver stadig chokeret over de virkninger, som loven har, og jeg tror, at det er kommet bag på mange af os, at loven har tilbagevirkende kraft. Men det var ikke noget, vi havde diskussioner om overhovedet, da vi drøftede reglen om ministerbetjening før lovens vedtagelse. Og – hånden på hjertet – det var ikke noget, jeg dengang var opmærksom på,« siger Pia Adelsteen, som var DF’s ordfører på sagen.

»Hvis vi dengang havde tænkt over, at det var en lov med tilbagevirkende kraft, så havde vores spørgsmål været meget anderledes. Da vi diskuterede ministerbetjening, gjorde vi det jo ud fra en opfattelse af, at det skulle være noget aktuelt. Hvis det er noget, som er sket for 10 år siden, har det ikke en dyt med betjening af en minister at gøre,« siger Pia Adelsteen.

Uens regler om indsigt

Socialdemokraternes ordfører på sagen, Julie Skovsby, mindes heller ikke, at spørgsmålet om tilbagevirkende kraft blev drøftet, og det gør Enhedslistens ordfører på sagen, Pernille Skipper, heller ikke.

»Det var ikke noget, vi diskuterede eller var bevidste om før vedtagelsen af lovforslaget,« siger Pernille Skipper.

Karina Lorentzen, der røg ud af Folketinget ved folketingsvalget, var SF’s ordfører på sagen, og hun bekræfter, at spørgsmålet om, at ministre kan bruge den omstridte bestemmelse til at hemmeligholde dokumenter, som er oprettet mange år før lovens ikrafttræden, ikke blev drøftet før lovens vedtagelse.

Det er dog ikke alle offentlige myndigheder, som har samme privilegium som ministre til at mørklægge gamle sager fra før vedtagelsen af den nye lov.

I den nye offentlighedslov står der udtrykkeligt, at når det gælder Danske Regioner, kommunernes forening, KL, og en række offentligt ejede selskaber, så kan man alene få aktindsigt i dokumenter, som er indgået til eller oprettet efter lovens ikrafttræden. I lovforslaget begrundes det ikke, hvorfor man har sat denne begrænsning, og hvorfor man ikke kan få aktindsigt i dokumenter med tilbagevirkende kraft i Danske Regioner og KL.

Politikere undrer sig

Oplysningerne om de uens regler kommer bag på flere af ordførerne.

»Set i bagklogskabens lys kan jeg undre mig over, at der ikke er et ens regelsæt for Danske Regioner og KL på den ene side og staten på den anden side, men det har på intet tidspunkt været et tema før lovvedtagelsen. Havde jeg været opmærksom på det, ville jeg have forsøgt at få afklaret, hvorfor der skulle være den forskel, for den virker ikke begrundet,« siger Karina Lorentzen (SF).

Pernille Skipper (EL) undrer sig også.

»Det er grotesk, at man har lavet en lov, som ikke er konsekvent i forhold til ikrafttrædelsesreglerne, men som udelukkende er til fordel for myndighederne, når de vil lukke af, og som ikke er til fordel for borgerne, der ønsker åbenhed,« siger hun.

Julie Skovsby (S) mener, at forskellen kan forklares med den måde, som forvaltningerne arbejder på, og henviser til, at Danske Regioner og KL ikke tidligere har været omfattet af offentlighedsloven.

Hun peger samtidig på, at der med den nye offentlighedslovs regel om såkaldt tematisk aktindsigt er bedre mulighed for at få indsigt i ældre dokumenter, som man ikke kunne få fat i med den gamle lov. Hun mener derfor, at spørgsmålet om tilbagevirkende kraft ikke kan ses isoleret i forhold til reglen om ministerbetjening, men skal ses i forhold til hele lovens anvendelsesområde.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.