»Jeg har svært ved at forstå, at man gør det så besværligt for de svageste mennesker i samfundet at tage en uddannelse«

På få uddannelser i Danmark kan man finde så mange flygtninge og indvandrere som på landets social- og sundhedsskoler.

Her har man de seneste godt 10 år haft et særligt grundforløb for mennesker, der kun har levet i Danmark i få år og derfor har brug for lidt ekstra tid til at lære fagsproget og om dansk kultur, inden de kan kalde sig sosu-hjælpere eller -assistenter.

Men de kommende år vil de fleste af de 700-900 familiesammenførte og flygtninge, der hvert år gennemfører det særlige grundforløb, ifølge landets sosu-skoler blive forhindret i at gennemføre uddannelsen.

Reformen af erhvervsuddannelser, og dermed også sosu-uddannelserne, betyder, at skolerne ikke længere kan lave et særligt grundforløb på 40 uger. Alle elever, der er ældre end 25 år, skal begynde direkte på det andet af to grundforløb, der varer 20 uger.

Set fra sosu-skolerne tager man dermed livet af en integrationssucces.

»Det er mennesker, som har boet i Danmark i få år, de er meget opsatte på at få en uddannelse, og de klarer sig ofte godt. Det er en succes, og alternativet til en sosu-uddannelse kan være, at disse mennesker er på overførselsindkomst,« siger Jeppe Rosengård Poulsen, der er formand for landets sosu-skoler og direktør på Sosu Nykøbing Falster.

Han forklarer, at eleverne på det særlige grundforløb ofte har en uddannelse med sig fra deres hjemland, og at de er vant til at gå i skole.

»For dem er det ikke det faglige, der er deres udfordring, men de har brug for ekstra tid til at lære fagsprog-et, og til at lære om dansk kultur. Derfor er der kun ganske få af dem, der vil kunne gennemføre et almindeligt grundforløb på kun 20 uger,« siger Jeppe Rosengård Poulsen.

Desuden vil mange af eleverne vil blive bremset af de nye adgangskrav på 2 i fagene dansk og matematik. Sosu-skolerne har dog mulighed for at alligevel at optage eleverne efter en optagelsesprøve.

Stærke kompetencer

Vibeke Nielsen, direktør på Randers Sosu-skole, deler vurderingen af, at få sent ankomne indvandrere og flygtninge i fremtiden vil kunne tage en sosu-uddannelse.

Også Mette Steen Møller der underviser på de særlige grundforløb på Århus Social- og Sundhedsskole, forudser, at det vil blive meget svært for denne gruppe elever at klare sig på uddannelsen med et kort grundforløb.

»De, vi optager, er ikke sprogligt eller fagligt klar til at starte direkte på uddannelsen. En del af dem ville heller ikke være i stand til det personligt, fordi de ikke har været på en dansk arbejdsplads før. Eleverne har virkelig nogle kompetencer på området, de er meget omsorgsfulde, motiverede og engagerede. Nogle af dem kommer fra en kultur, hvor ældre har en særlig status, og hvor man hjælper den ældre så meget som muligt. I Danmark vil man gerne hjælpe de ældre til at kunne mest muligt selv.«

Har lært om dansk kultur

En af dem, der tidligere har gået på et af grundforløbene, er den 36-årige Kim Dinh Tran, der kom til Danmark fra Vietnam for otte siden, da hun blev familiesammenført med sin mand. Inden hun startede på grundforløbet, gik hun på sprogskole, i dag går hun på uddannelsen som social- og sundhedsassistent.

» Grundforløbet lærte mig f.eks. om kommunikation med borgerne og sygdomme, og så jeg udviklede mig meget sprogligt,« siger Kim Dinh Tran, som også mener, at det har hjulpet hende at blive indført i danske værdier og dansk kultur.

»Dansk og vietnamesisk kultur er meget forskellig f.eks. i forhold til ligestilling, men også når det kommer til vores ældre. Vietnamesiske ældre bliver for det meste passet derhjemme og ikke på et plejehjem, så jeg har lært meget om, hvordan man i Danmark kommunikerer professionelt med borgeren, samtidig med at man udviser empati og respekt,« siger hun.

Annette Vilhelmsen, uddannelsesordfører for SF, har bedt undervisningsministeren svare på, hvad man kan gøre for at fastholde denne gruppe af indvandrere og flygtninge på sosu-uddannelserne.

»Det virker grotesk, at en ny struktur på uddannelserne skal forhindre disse mennesker i at få en uddannelse. Målet må være, at flest muligt får en uddannelse, og så må vi indrette systemet, så det kan lade sig gøre.«

Undervisningsminister Christine Antorini (S), siger, at det fortsat er muligt for sosu-skolerne at tilbyde eleverne sprogundervisning, hvis de samarbejder med VUC om at gennemføre opkvalificeringsforløb.

»Det kunne være en model, hvor eleverne undervises af lærere ansat ved VUC, men hvor selve undervisningen foregår på sosu-skolen, så eleverne bliver i deres faglige miljø. Den form for samarbejde er der taget initiativ til på andre erhvervsuddannelser.«

Vibeke Nielsen fra Randers Sosu-skole peger dog på, at VUC’erne ikke har personale, der kan undervise i fagsprog og danske kultur for sundhedsfag, ligesom der er deltagerbetaling på VUC.

»Jeg har svært ved at forstå, at man gør det så besværligt for de svageste mennesker i samfundet at tage en uddannelse, mens gymnasieelever kan få psykologhjælp,« siger hun.