Eksperter: Ordkrigen mellem Øst og Vest kan ende med en regulær krig

Skal vi danskere gå rundt og frygte, at få russiske atommissiler i hovedet?

Næppe. I hvert fald ikke lige med det samme. Og så alligevel ...

Flere eksperter med indsigt i russiske og østeuropæiske forhold frygter, at den hurtigt voksende koldkrigs-stemning mellem Rusland og Vesten kan ende med en regulær krig, fordi de gensidige trusler og anklager er ved at løbe løbsk.

Lørdag bebudede den russiske ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, i Jyllands-Posten, at danske krigsskibe vil blive mål for russiske atommissiler, hvis Danmark tilslutter sig Natos missilforsvar. Ambassadørens advarsel har fået både danske politikere og eksperter samt kilder hos Nato til at reagere kraftigt.

Det er ikke første gang, at russerne truer med atomvåben, hvilket skete så sent som for en uge siden, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, talte på russisk tv om Krim-krisen.

Karsten Jakob Møller, emeritusforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, der har en fortid som militærattaché i både Moskva, Kiev og Minsk, er bekymret for udviklingen.

Krigserklæring?

»Retorikken bliver mere og mere skinger, og hvis der bliver optræk til en ny krise, kan tingene meget let komme ud af kontrol. Hvis Vesten f.eks. begynder at støtte Ukraine med våben og at sende militærinstruktører, vil russerne se det som en åben krigserklæring. Så kan det hurtigt udvikle sig til noget, ingen kan kontrollere,« lyder den dystre spådom.

»Så er vi ude i noget krigsagtigt. Det er bestemt ikke urealistisk. Denne krise er ved at løbe af sporet. Derfor er jeg bekymret.«

Også lektor Søren Riishøj fra Syddansk Universitet frygter, at konflikten med Rusland kan ende med krig.

»Retorikken fra den russiske ambassadør er voldsomt skærpet, ligesom man samtidig oplever både en øget propaganda og en øget modpropaganda fra begge sider. Russerne er i dag svagere og mere isoleret, end de var under den første kolde krig – derfor spiller de mere på de våben, de har, nemlig atomvåben. Tidligere var russerne overlegne på konventionelle våben, men det er de ikke mere. Derfor bruger de stadig oftere truslen om atomvåben,« forklarer Søren Riishøj.

»Vi må håbe, at man holder sig ved propagandakrigen, så det hele ikke eksploderer, sådan som vi så ved starten på Første Verdenskrig, der begyndte med et mord i Sarajevo. Men hvis der sker et sammenstød i luften mellem et russisk og et vestligt fly, kan situationen hurtigt eskalere. I værste fald kan man ende med at udløse en atomkrig i Europa.«

Så galt tror professor Sten Rynning, leder af Center for War Studies ved Syddansk Universitet, ikke, at det vil gå.

»Det er en virkelig hård og usmagelig retorik, som den russiske ambassadør er kommet med, men jeg tror ikke, at russerne vil komme og bombe os i morgen. Russernes position i Ukraine er ikke truet, og der er ingen tegn på, at Nato vil gå i krig for Ukraine. Derfor er jeg ikke så bekymret for krig lige nu,« forklarer Sten Rynning.

Ny Ruslands-politik

»Men vi har et dårligt forhold til russerne, og derfor skal vi lære at håndtere en situation, hvor vi ikke længere kan betragte russerne som partnere. Vi skal lære, hvordan vi indkapsler den nuværende konflikt. Det betyder, at Nato-landene er nødt til at finde en ny Ruslands-politik.«

Sten Rynning mener, at den russiske ambassadørs voldsomme udmelding i Jyllands-Posten lørdag er nøje planlagt og koordineret med regeringen i Moskva. Og at missionen er lykkedes.

»Det er en gennemtænkt handling, og russerne har en ret god fornemmelse for, hvordan de kan påvirke opinionen i andre lande. Jeg tror, at udmeldingen vil få en effekt på den lange bane. Det er lykkedes både at påvirke politikerne på Christiansborg og den brede opinion i retning af at få en bredere balance i vores sikkerhedspolitik.«

»Det store spørgsmål fremadrettet bliver, hvordan Socialdemokraterne og De Radikale vil reagere, for det er dem, russerne har har appelleret til med denne udmelding,« siger Sten Rynning.

Hele lørdagen var den russiske udmelding tophistorie i danske medier, ligesom den vakte stor opmærksomhed i bl.a. Norge og i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Reaktion fra Nato

Natos talsmand, Oana Lungescu, var ikke længe om at reagere på udmeldingen fra ambassadør Mikhail Vanin.

»Danmark er en pålidelig Nato-allieret, og Nato vil forsvare alle sine allierede mod enhver trussel. Vi har gjort det meget klart, at Natos ballistiske forsvarsmissiler ikke er rettet mod Rusland eller noget land, men er ment som et forsvar mod missiltrusler. Beslutningen blev truffet for længe siden, og vi er overrasket over timingen, tonen og indholdet i udtalelsen fra Ruslands ambassadør i Danmark. Sådanne udtalelser giver hverken tillid eller bidrager til forudsigelighed, fred og stabilitet,« siger Oana Lungescu til Jyllands-Posten.

Kilder i Nato betragter ambassadør Vanins udmelding som led i Ruslands aggressive propaganda overalt i Europa. For nylig vakte det opmærksomhed, at sønnen til Ruslands Nato-ambassadør i Bruxelles skrev en lang, velargumenteret artikel i skolebladet til byens Europa-skole om, hvorfor det var rigtigt af Rusland at annektere Krim.

Tidligere har Polen og Tjekkiet været udsat for trusler i stil med dem, der nu er fremsat mod Danmark. De to lande er vigtige brikker i det Natos missilforsvar.