DF: Sidestil vold mod dyr og mennesker

Hvis man udøver grov vold mod dyr, bliver man dømt for hærværk. Det ønsker Dansk Folkeparti at ændre på med et nyt lovforslag.

Artiklens øverste billede
Dansk Folkeparti er igen ude og snakke dyrevelfærd i Danmark.

"Dyr er ikke ting, men levende væsener, og bør derfor betragtes som sådan i lovgivningen."

Sådan skriver Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører Dennis Flydtkjær på facebook i en statusopdatering.

Dansk Folkeparti vil med et lovforslag ændre straffeloven, så grov vold og drab på dyr ikke længere bliver dømt som hærværk, som tilfældet er i dag. Vold mod dyre skal straffes på samme måde, som hvis det var vold mod mennesker.

Det skriver metroxpress.

"Det er tosset, som loven er i dag, at når vold er så grov, at den falder ud af dyreværnsloven, bliver det dømt som hærværk. Som om det er en ting, man har gjort skade på. Loven bør ændres, så man straffes for vold mod et levende væsen," siger Dennis Flydtkjær til gratisavisen.

Flere europæiske lande har de senere år ændret i deres lovgivning, så dyr betegnes som levende væsener.

Det er ikke første gang, at Dansk Folkeparti er ude og tale om dyrevelfærd i Danmark.

Allerede i 2007 foreslog partiet, at man oprettede et ministerium for dyrevelfærd, men forslaget kom aldrig videre. I 2010 fremsatte partiet et beslutningsforslag, hvor det ønskede straffen for dyremishandling skærpet fra et til to år. Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre stemte imod.

Samme år fremsatte Dansk Folkeparti et forslag om automatisk frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i sager om dyremishandling og grovere uforsvarlig behandling af dyr. Dette blev også forkastet, da ingen af de andre partier var enige.

Også i 2014 kom partiet ud med en række tiltag omkring dyrevelfærd. Det var blandt andet i udspillet "Dyrevelfærd - menneskers ansvar", at partiet satte fokus på at gøre livet bedre for både husdyr, produktionsdyr og kæledyr i Danmark. I udspillet fremlagde partiet et ønske om oprettelse af et dyrevelfærdsministerium med en dertilhørende minister og oprettelse af et særligt dyreværnspoliti.

En række dyreorganisationer har ifølge Dansk Folkeparti udtrykket sig positivt omkring det nye lovforslag. En af dem er Dyreværnet. Her hilser direktør Signe Sehested Lund ethvert tiltag velkommen, der forbedrer dyrenes vilkår og status i Danmark.

Formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen, er dog ikke helt så begejstret.

Ifølge metroxpress mener han ikke, at en ny lovgivning som denne vil ændre noget.

"Vi så hellere, at man i videre omfang kunne frakende folk retten til at have dyr, hvis de ikke behandlede dem ordentligt," siger formanden til avisen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.