Nye tal: Arbejde betaler sig bedre

Det skal kunne betale sig at arbejde.

Sådan lyder et af de politiske temaer, der med sikkerhed kommer til at fylde meget i den valgkamp, som statsministeren senest september i år skal udskrive.

Ja, det ledende oppositionsparti, Venstre, har sågar udnævnt problematikken som et af de fem vigtigste indsatsområder for en eventuelt kommende borgerlig regering.

I partiformand Lars Løkke Rasmussens (V) tale på Venstres landsmøde i november 2014 hed det blandt andet:

»Jeg bekymrer mig, når det for alt for mange danskere ikke kan betale sig at tage et arbejde, men bedre kan svare sig at leve på den indkomst, man får fra staten. Sådan skal det ikke være.«

Senere i talen blev V-formanden mere konkret og fremhævede specielt en konkret beregning, der skulle understrege, hvor grelt det er fat:

»Er man et kontanthjælps-ægtepar over 30 år med et par børn, skal den ene finde et job til 35.000 kr., hvis familien skal have bare 1.000 kr. mere til rådighed om måneden,« lød det fra Løkke Rasmussen.

En beregning fra oktober 2013, som adskillige Venstre-folk gentagne gange har henvist til.

Holder ikke længere

Men nye beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viser, at regnestykket allerede i 2014 var forældet, og at den ene i et kontanthjælpsægtepar i en sammenlignelig situation i 2015 blot skal finde et job, der giver 16.200 kr. om måneden for at få 1.000 kr. mere til rådighed hver eneste måned.

Det får nu Socialdemokraterne til at kritisere Venstre og Lars Løkke Rasmussen for at vildlede vælgerne.

»Disse tal viser jo helt klart, hvordan regeringen har sikret, at det for denne gruppe bedre kan betale sig at tage et arbejde. Og jeg er ekstremt forundret over, at partiet Venstre ikke har bedre styr på sine fakta,« siger finansordfører Jesper Petersen (S).

Ændringen skyldes i særlig grad tre tiltag, der har øget den økonomiske tilskyndelse til at tage et arbejde for ægtepar på kontanthjælp. For det første er beskæftigelsesfradraget blevet hævet, for det andet er reglerne for modregning i kontanthjælpen blevet lempet, og for det tredje spiller det ifølge svaret fra Beskæftigelsesministeriet en positiv rolle, at fradraget for faglige kontingenter med aftalen om finansloven for 2015 er blevet hævet.

»For hvert år der går, bliver den gruppe, der har en meget lille gevinst eller et tab ved at komme i arbejde, mindre og mindre,« siger Jesper Petersen.

I den såkaldte debatmappe, som Venstre sidste år udleverede til samtlige folketingskandidater til brug i valgkampen, går det konkrete eksempel igen flere gange.

Under overskriften ”Tre angreb på regeringen”, hedder det blandt andet i det, der er blevet kaldt ”Venstres angrebsmanual”:

»Hvorfor har regeringen skabt et system, hvor den ene i et par på kontanthjælp med børn skal finde et job til 35.000 kr., før parret har 1.000 kr. mere om måneden?«

V: Vi vil videre

I dag afviser partiets politiske ordfører, Inger Støjberg (V), at de nye beregninger fra Beskæftigelsesministeriet har betydning for Venstres kritik af regeringens politik.

»Nu er der kommet spritnye beregninger, og hvis de er korrekte, så er det jo godt. Enhver forbedring er godt. Men det ændrer ikke på, at der er 330.000 personer, der har en ringe tilskyndelse til at arbejde. Og 18.000 danskere ville have mere til rådighed på offentlig forsørgelse, end hvis de var i arbejde,« siger Inger Støjberg.

Anerkender du, at det er blevet mere attraktivt at arbejde for ægtepar over 30 med børn på kontanthjælp?

»Ifølge de nye tal, og hvis de står til troende, så er det blevet mere attraktivt at arbejde. Men vi er bare ikke nået hele vejen endnu, og jeg håber, at regeringen har større ambitioner end det her.«

Skal I nu have redigeret jeres debatmappe forud for valget?

»Vi redigerer løbende vores debatmappe. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at vores kandidater har de rigtige tal,« siger Inger Støjberg.

6 kroner per time er for lidt

Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener underdirektør Erik Simonsen, at et rådighedsbeløb på 1.000 kr. mere om måneden er for lidt.

»Om man har 1.000, 1.200 eller 1.400 kr. mere om måneden, er ikke så vigtigt. Det ligger langt fra et beløb, arbejdsløse vil blive motiveret af. 1.000 kr. er altså kun 6 kr. i timen for at arbejde. Derfor er de grundlæggende problemer uforandrede,« siger Erik Simonsen, der mener, at man mindst burde have 20 kr. per time ud af at arbejde i forhold til at blive forsørget.