Det vil række for vidt at opliste Benny Andersens hædersbevisninger

I digtet ”Tiden” fra ”Denne kommen og gåen” (1993) skriver Benny Andersen:

»Jeg har ikke noget imod de døde nogle af mine bedste venner er døde

det påfaldende er blot deres

usvækkede livskraft

modsat adskillige nulevende som er

mere døde end levende

jeg kender flere uafdøde

som keder mig til døde«

Af samme digt fremgår det, at der et sted i det hinsides sidder et gengangerband bestående af harmonika, guitar, trommer, tenorsax, violin, cello og hele to bassister. De spiller ”en slags fusionsmusik” af jazz, Mozart, sømandsvals, reggae, Carl Nielsen og afrobeat – og de står altid og mangler en pianist.

Således er de væsentligste dele af Benny Andersens livsværk slået an: Det dobbelte virke som musiker og digter, de virtuose ordlege og den lune humor. Man skal dog ikke tage fejl – bag det varme smil gemmer sig en polemiker, der har markeret sig med stærke ytringer i indvandrings- og kulturdebatten.

Stakkels Svante

Benny Andersens første publicerede digt optrådte i det toneangivende litterære tidsskrift i efterkrigstiden, Heretica, i 1952. Debutdigtsamlingen ”Den musikalske ål” fulgte i 1960, og lige siden har han excelleret i en lang række genrer. Især den modernistiske lyrik og børnebøgerne om Snøvsen er berømte, men han har også skrevet noveller, hørespil, skuespil m.m.

Et helt særligt kapitel i livsværket spiller den i Danmark eksilerede svenske misantrop Svante. Den elskede karakter blev opfundet i 1972 i den kombinerede prosa- og lyrikbog ”Svantes viser – en sanghistorie”, som også blev startskuddet til det mangeårige samarbejde med troubadouren Povl Dissing. Hver for sig er de eminente dygtige – sammen er de geniale.

Stadig i topform

Det vil række for vidt at opliste alle de hædersbevisninger, der er blevet Benny Andersen til del gennem årene, men her er et lille udpluk: De Gyldne Laurbær (1975), Aarestrup-Medaljen (1984), Modersmål-Selskabets pris 1985, Weekendavisens Litteraturpris (1994), Holberg-Medaljen (2001), Blicher-prisen (2003) og Dansk Skuespilforbunds Kulturpris (2011).

Dertil er han – naturligvis – medlem af det danske akademi siden 1972.

Heldigvis tyder intet på, at han har i sinde at hvile på de gyldne laurbær – tværtimod er han så aktiv som nogensinde. Han har for nylig afsluttet en landsdækkende koncertturné med Povl Dissing, trommeslager Morten Lund og bassist Jens Jefsen. Denne signatur var til stede under koncerten i Amager Bio, der kulminerede, da Andersen afsluttede en klaversolo med at spille med bagdelen. Siden har denne unge redaktør næret et stort ønske om at ældes ligesom ham.

Dagens halvrunde fødselsdag markerer Benny Andersen med at udsende sin nye digtsamling ”At elske eller ikke elske” på Gyldendal.

Det ser altså ud til, at vennerne må undvære pianisten en rum tid endnu. Vi andre kan så nyde hans selskab i bøgerne og på scenen.