De lægger sag an mod den danske stat

Det ser fredfyldt ud ved det røde hus på de åbne vidder i udkanten af Sdr. Felding sydvest for Herning.

Men indenfor i huset er parret, der bor der, klar til kamp.

Ewa Møller og Bo Lyngvig er et af de fem par med børn, der nu indleder et juridisk opgør med den danske stat, nærmere betegnet Beskæftigelsesministeriet. De rejser sagen på vegne af 170 andre borgere, der bliver berørt af den nye kontanthjælpsreform.

»Vi er bare nødt til at rejse denne sag. Nogen er nødt til at tage kampen op med en stat, der i realiteten tvinger par til at flytte fra hinanden,« siger Bo Lyngvig.

Situationen er kritisk for parret. Hvis reglerne om gensidig forsørgerpligt ikke bliver lavet om, vil de to samlevende miste så mange penge til næste år, at de føler sig tvunget til at gå fra hinanden, og Ewa Møller og hendes to børn vil flytte ud.

Ligesom skønsmæssigt 12.000 andre par er parret fra Sdr. Felding blevet berørt af kontanthjælpsreformens regel om gensidig forsørgerpligt for ugifte samlevende par. Lønmodtageren Bo Lyngvig skal nu forsørge kontanhjælpsmodtageren Ewa Møller. I praksis bliver konsekvensen, at hun får skåret halvdelen af sin kontanthjælp væk i 2014 og næsten hele kontanthjælpen væk i 2015.

Ewa Møller, 38 år, og Bo Lyngvig, 51 år, har boet sammen i halvandet år. Han er maskinsnedker og værkstedsleder på et tømrerværksted i Brande. Hun arbejdede indtil for tre et halvt år siden hos en producent af dame- og børnetøj i Ikast. Men så gik hun ned med stress pga. pres på arbejdet, og den udviklede sig til en depression, som sendte hende på en sliske nedad og ud af arbejdsmarkedet.

Først kom hun på dagpenge i et år, dernæst på sygedagpenge i et år, og til sidst endte hun på den kontanthjælp, som hun nu har fået i halvandet år.

Indtil for et år siden klarede parret sig udmærket økonomisk. Bo Lyngvig tjener 25.000 kr. om måneden i sit job, og Ewa Møller fik omkring 14.000 kr. i kontanthjælp – begge beløb er før skat.

Fra 14.000 til 3.000 kr.

Men på grund af den gensidige forsørgerpligt, der blev indført per 1. januar 2014, falder Ewa Møllers kontanthjælp til omkring 7.000 om måneden før skat i år, og til næste år vil den falde til omkring 3.000 kr. før skat.

Samlet set betyder nedgangen, at familien til næste år vil have et månedligt minus på 1.600 kr. i regnskabet for indtægter og udgifter.

Parret lægger sag an mod staten, fordi de begge mener, at kravet om gensidig selvforsørgelse principielt er urimeligt over for par, der nok lever sammen, men som har adskilt økonomi.

Ewa Møller siger:

»Vi har jo ikke lovet nogen, at vi vil forsørge hinanden. Derfor har vi bevidst undladt at gifte os. Vi vil hver især bevare vores selvstændighed. Vi har adskilt økonomi, men betaler blot halvdelen af maden hver. Lige nu bor vi sammen, men det er ikke sikkert, at vi gør det i al evighed. Derfor er det ikke rimeligt at sige, at han skal forsørge mig.«

Huset, som parret bor i, er Bo Lyngvigs. Han skylder omkring 2,6 mio. kr. i huset, hvilket giver en høj månedlig boligudgift. At sælge huset og købe noget mindre vil med stor sandsynlighed betyde et tab på omkring en halv mio. kr. En ejendomsmægler har netop vurderet huset til 2,1 mio. kr. i salgsværdi.

Kontanthjælpsreformen betyder også, at Bo Lyngvig nu skal til at bruge af den pensionsopsparing på 241.000 kr., han havde regnet med at skulle gemme, til han bliver gammel. Ifølge reglerne skal han hæve alt over 100.000 og bruge det til at forsørge sin samlever. Han skal derfor hæve 141.000 kr., betale omkring halvdelen i skat og derefter bruge det resterende beløb til at forsørge Ewa Møller.

»Jeg opfatter det som et indgreb i den frie ejendomsret, for jeg havde regnet med at skulle gemme de penge, så jeg havde noget at leve af, når jeg bliver gammel,« siger Bo Lyngvig.

Ifølge Ewa Møller har parret kun to løsninger. Enten finder hun et fleksjob, hvor hun kan arbejde i de 10 timer, som flere kommunale arbejdsprøvninger har fastsat som et maksimum. Eller også bliver hun nødt til at flytte væk sammen med børnene.

»Vi kan ikke få økonomien til at hænge sammen, hvis jeg bliver boende. Men flytter børnene og jeg, kan jeg igen få den høje kontanthjælp samt boligsikring, forhøjet børnetilskud osv. Så må Bo se, om han har råd til at bo alene. Ellers skal han leje ud – bare ikke til en kontanthjælpsmodtager.«

Hun frygter at skulle flytte, ikke mindst fordi hendes 11-årige søn har ADHD, og hun vurderer, at han vil have vanskeligt ved at klare omstillingen fra rammerne i huset hos Bo Lyngvig til en anden bolig.

Men er det ikke rimeligt nok, at samfundet sætter en grænse, så I samlet set kan få, hvad der svarer til to gange kontanthjælp?

»Jeg kan godt forstå, at politikerne vil sikre, at der ikke er nogen, der udnytter systemet«, siger Bo Lyngvig.

»Men skal man reformere, må man gøre det på en anstændig måde, så man kan indfase en reform over tid ligesom med efterlønsordningen, så man ikke tvinger tusindvis af små familier til at gå i opløsning. Hvorfor kunne man ikke have lavet en lang indfasning som med ændringen af efterlønsordningen,« siger han.

Sag skal hjælpe andre

Foreløbig venter parret på et svar på sagsøgernes ansøgning om fri proces.

»Vi ved godt, at sådan en retssag kan tage flere år. Men vi kan forhåbentlig være med til at hjælpe andre kontanthjælpsmodtagere, så der igen kan blive retfærdighed i Danmark,« siger Ewa Møller.