Politiet sætter navn på knivstikker fra S-tog
Politiet efterlyser "farlig" mand, som umotiveret stak 19-årig ned i et S-tog.
Københavns Politi har nu sat navn på den mand, som man mener stod bag knivstikkeriet på en 19-årig mand i et S-tog ved Ny Ellebjerg Station.
Der skal være tale om den 21-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein.
Knivstikkeriet skete fredag den 22. november kl. ca. 15.10, da gerningsmanden gik hen til den 19-årige passager og umotiveret stak ham flere gange i venstre lår med en stor kniv.
Politiet: Han er farlig
Da toget ankom til stationen, flygtede gerningsmanden fra stedet.
Omar El-Hussein beskrives 188 cm, almindelig af bygning med kort sort hår og med fipskæg.
Politiet anser ham som farlig og understreger, at man bør kontakte politiet, hvis man ser ham, eller ved hvor han holder til, men altså ikke skal rette henvendelse til den 21-årige.
Københavns Politi kan kontaktes på 114 eller 33 14 14 48.