Firmaets hemmelige spion
Den Kolde Krig: Det var som ung studerende i filologi, at den tidligere rektor på Holstebro Gymnasium Ole Balslev blev en del af den hemmelige efterretningsorganisation Firmaet, der med støtte fra CIA kortlagde den danske venstrefløj. Hans historie sætter nye navne på den organisation, der i al hemmelighed modarbejdede kommunisterne under Den Kolde Krig.
Uniformen fra hjemmeværnets Akademisk Skytteforening afgjorde det. Hver uge havde Ole Balslev den på, når han forlod sit lille værelse på det traditionsrige Nordisk Kollegium på Østerbro, og en dag i 1956 blev han kontaktet af sin bofælle, den senere direktør for Bryggeriforeningen, Poul Antonsen, der ville have ham med i en hemmelig efterretningsorganisation,…