Ugifte på kontanthjælp mister 15.000 kr. ekstra

Ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) betyder kontanthjælpsreformen, at regeringen »ligestiller samlevende og gifte par i kontanthjælpssystemet«.

Men ugifte par, hvor den ene er på kontanthjælp, og den anden arbejder, kan gå glip af cirka 15.000 kr. om året sammenlignet med gifte par.

Reformens regler betyder godt nok, at ugifte samlevende fremover skal forsørge hinanden på lige fod med gifte. Dermed er de ligestillede i den forstand, at den ene i parret ikke kan få kontanthjælp, hvis den anden arbejder eller har en formue.

Men bundlinjen i de samlevendes økonomi bliver ikke »ligestillet«. For mens gifte kan benytte hinandens skattefradrag, så kan ugifte ikke. Ifølge cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, giver det de ugifte en ulempe på gennemsnitligt 15.000 kr. om året. Så meget vil de gifte par opleve at havepå kontoen, mens de ugifte går glip af beløbet.

Bo Sandemann Rasmussen, der er skatteekspert og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, bekræfter, at ugifte taber på reformen:

»Hvis man ikke ændrer skattereglerne, stilles de ugifte dårligere end de gifte. Dermed straffer man de ugifte langt hårdere, end det måske var hensigten,« siger han.

Kompliceret skat

Regeringen agter ikke at ændre skattereglerne for målgruppen, der med reformen står til helt at miste retten til kontanthjælp.

Lida Hulgaard, advokat ved Hulgaard Advokater og tidligere formand for Skatterådet, advarer også imod afledte skatteproblemer, hvis gifte og ugifte skal sidestilles i skattesystemet:

»Jeg vil kraftigt advare imod at overføre det princip til skatteretten. Hvordan skulle det overhovedet kunne administreres? Hvornår er man samlevende? Hvornår er forholdet begyndt, hvornår er det ophørt, skal det involvere sex? Det vil skabe uoverskuelige problemer,« forudser hun.

Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen, revser regeringen for forskelsbehandlingen:

»Det kan ikke være rigtigt, at man først siger til de samlevende, at de slet ikke har ret til individuel kontanthjælp, og at man så yderligere forringer deres situation ved at straffe dem ekstra hårdt for ikke at være gift,« siger han.

Som eneste parti er Enhedslisten ikke med i reformaftalen. Det er til gengæld Dansk Folkeparti, og her erkender arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, at fradragsforskellen er et problem.

»Der er rigtigt mange gode ting i aftalen. Men det havde været mere rimeligt, hvis samlevende par også havde fået skattefradraget. Vi kunne ikke få det igennem og fik at vide i forhandlingerne, at det ville ødelægge hele skattesystemet,« siger han.

Også Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, henviser til regeringens forklaringer om skatteteknik:

»Det er rigtigt, at fradraget ikke følger med. Det kom op under forhandlingerne, men vi fik at vide af Skatteministeriet, at det ikke ville kunne lade sig gøre,« siger hun og mener fortsat, at reformen er rimelig, fordi den sikrer, at samlevende ikke får kontanthjælp, hvis de lige så godt kan blive forsørget af deres partner.

R: Ikke stor forskel

På regeringsholdet mener De Radikales ordfører, Nadeem Farooq, heller ikke, at problemet er stort:

»Forskellen er altså ikke så stor, synes jeg. Det er lidt mere end 1000 kr. om måneden. Det skal jeg ikke forklejne. Men forskellen mellem samlevende og gifte var endnu større før, da samlevende fik fuld kontanthjælp, og gifte ikke gjorde. Nu ændrer vi det så i de giftes favør, og det, synes jeg, er fair,« siger han.

I et skriftligt svar forsvarer Mette Frederiksen også reformens konsekvenser:

»Der er andre forskelle mellem samboende og gifte par. For eksempel i forhold til skat. Men det har ikke været intentionen for partierne at bruge en kontanthjælpsreform til helt generelt at sidestille de to måder at leve sammen på. Vi ligestiller samlevende og gifte par i kontanthjælpssystemet, fordi mange i dag lever sammen i et økonomisk, men papirløst parforhold,« siger hun.