Børn på hurtige el-løbehjul er et voksende problem. Nu vil råd fjerne en undtagelse
Syvårig stoppet på el-løbehjul fik alarmklokkerne til at ringe. Nu efterlyses strammere regler.
Der skal ikke meget til, før et el-løbehjul bliver ustabilt.
De små hjul og det høje tyngdepunkt gør balancen skrøbelig, og et lille hul i asfalten kan være nok til et styrt.
Derfor kommer Rådet for Sikker Trafik med et forslag, der vil gøre op med en undtagelse, som i dag giver yngre børn lov til at køre på el-løbehjul.