Danske skoleelever har aldrig scoret lavere: »Det er et alarmerende billede, der tegner sig«

Da flere tusinde danske skoleelever i 2022 blev testet i den store internationale PISA-undersøgelse, havde seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen aldrig før set »så store fald« i deres præstationer.

Nu er testen i dansk læsning, matematik og naturfag gentaget i 2025. Igen er der nærmest deprimerende nyt at hente om elevernes præstationer. Endda i en sådan grad, at det kommer bag på den erfarne forsker.

»Nu er det anden gang, vi ser store fald. Den her gang er det faktisk lidt større, end vi så i seneste runde,« siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Hun er seniorforsker hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og projektleder for den danske del af testen, som gennemføres hvert tredje år.

Testen hedder PISA 2025. Den er gennemført på 6.266 15-årige danske drenge og piger, der tilfældigt er udtrukket på 283 grundskoler og ungdomsuddannelser.

Lad os med VIVE’s egne ord sige det lige ud: Resultaterne er de laveste i PISA-undersøgelsens historie og viser et fald på 16 point i naturfag, 19 point i matematik og 29 point i læsning.

»Vi havde måske ikke regnet med, at vi så så stort et fald igen oven på det fald, vi så sidste gang,« siger Vibeke Tornhøj Christensen med henvisning til, at faldet i elevernes kompetencer ved PISA 2022 bl.a. blev forklaret med, at de danske elever i en periode under coronapandemien modtog meget af undervisningen online.

Hun kan ikke på baggrund af testens resultater forklare, hvorfor det igen går tilbage med danske elevers kompetencer. Men det har ifølge hende ikke noget med spørgsmålene at gøre, for de er grundlæggende de samme, og det er den samme metode, som går igen.

Hvad er konsekvensen?

Men én ting er at gå nogle point tilbage i en test. Noget andet er, hvad det kan få af konsekvenser for samfundet og for den enkelte, at unge mennesker er blevet dårligere til at regne og til at forstå, hvad de læser. Hvis de altså overhovedet kan læse.

I PISA 2025 er 29 pct. af eleverne såkaldt lavt præsterende i læsning. I matematik er det 28 pct., og i naturfag 25 pct. Dobbelt så mange præsterer lavt sammenlignet med for 10 år siden.

Det vil sige, at de ligger under det faglige niveau, som ifølge OECD vurderes at være det minimumsniveau, der skal til for at kunne begå sig til fulde i det moderne samfund.

Vibeke Tornhøj Christensen sætter nogle flere ord på dette og forklarer, at testen viser, at de svageste elever ikke kan bruge deres matematiske viden til andet end at lave de mest simple beregninger. De har også svært ved at sammensætte flere informationer i lidt længere tekster.

»Det går først og fremmest ud over det unge menneske, hvis han eller hun har problemer med at forstå længere og mere komplicerede tekster. Det møder vi jo mange steder. Både i skolesystemet og videre i uddannelsessystemet. Men også i virkeligheden handler det jo meget om, hvordan du bruger din viden i dagligdagen,« forklarer hun og gør det endnu mere konkret:

»Det kan jo være noget så simpelt som at læse ingredienslisten på en vare, du er ved at købe. Forstår man informationen, og hvordan man kan bruge den? Vi bruger vores kompetencer hele tiden. Har du svært ved det, kan du få det svært i mange situationer.«

Er det en trøst, så er det ikke kun danske elever, der går tilbage. Deres lave præstationer er en del af en international trend, som går igen hos mange af de 74 lande, der deltog i både 2022 og 2025. I alt 26 OECD-lande kan observere en faldende trend i alle tre fagområder.

De danske elevers resultater ligger over OECD-gennemsnittet i matematik, men på niveau i naturfag og læsning. I PISA 2022 lå de danske elever over OECD-gennemsnittet i alle tre fagområder.

I forhold til de øvrige nordiske lande ligger Danmark nogenlunde i midten. Foran Norge og Island, men lidt efter Finland og Sverige afhængigt af faget.

Meget mere pjæk

Den gruppe elever, der opnår de laveste gennemsnitsresultater i de danske målinger, er drenge med indvandrerbaggrund.

Elever med indvandrerbaggrund ligger omkring 50-60 point lavere end elever uden indvandrerbaggrund, og forskellen mellem elever med og uden indvandrerbaggrund er større blandt drengene end blandt pigerne.

»Men elever med indvandrerbaggrund ser ikke ud til at være faldet mere end elever uden indvandrerbaggrund,« lyder det fra Vibeke Tornhøj Christensen.

PISA afdækker ikke kun, hvordan eleverne klarer sig fagligt i skolen. Den digitale tid i løbet af en skoledag og elevernes ulovlige fravær er også blandt de emner, der er blevet sat under lup.

En gennemsnitlig 15-årig dansk elev bruger 3,2 timer om dagen i skolen med digitale ressourcer til læringsaktiviteter. Det er mindre tid end i PISA 2022-målingen, men næsten dobbelt så meget tid som gennemsnittet i OECD-landene.

Et andet sted, hvor de danske elever scorer højt, er i antallet af pjækkedage.

I PISA 2025 svarer 60 pct., at de er kommet for sent, 30 pct., at de har pjækket fra timer, og 28 pct., at de har pjækket en hel skoledag – alt sammen inden for de seneste to uger. Det er højere end i de øvrige nordiske lande, og det er en markant stigning i forhold til 2012.

Andreas Rasch-Christensen er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College og har i årevis fulgt med i, hvordan danske skoleelever klarer sig fagligt.

Med den nye PISA-test på bordet venter der et kæmpe arbejde for og med folkeskolen, mener han.

»Det er et alarmerende billede, der tegner sig,« siger han, der samtidig advarer mod at »gå i panik« eller »lave et politisk quick fix«.

»Det handler om, hvordan vi får skabt et blivende fagligt løft af den danske folkeskole. Det tror jeg, at man gør ved at fokusere på flere elementer. Både at vi har tilstrækkeligt med uddannede lærere, at folkeskolen fokuserer på skolens kerne – og ikke skal løfte alt muligt andet, og at pengene bliver brugt på den bedste måde,« siger Andreas Rasch-Christensen.