Det er ikke kun en af landets største miljøskandaler. Det er også en strid om tavshed og penge
Historien om Cheminova blev begravet i sandet, men er nu igen blevet et bredt samtaleemne. Vi har talt med miljøforkæmperen, ejendomsmægleren og bestsellerforfatteren for at forstå kemikaliefabrikkens aftryk på den vestjyske egn.
Det er Bjarne Hansens 76-års fødselsdag, men der er ikke meget at fejre, konstaterer han.
Det har regnet hele formiddagen i Thyborøn, og han kan ikke finde sødetabletterne til filterkaffen.
»Vi kan da godt finde et flag, men det er på grund af fødselsdagen,« siger Bjarne Hansen.
Han snupper et bordflag i glasreolen og undskylder for rodet i køkkenalrummet.
Efter lukningen af kemikalievirksomheden Cheminova – nu kendt som FMC Rønland – har han ikke lavet andet end at besvare spørgsmål fra journalister, forklarer han.
Men det er ikke en glædens dag for dig?
»Nej, jeg kan slet ikke forstå, man kan få den tanke. Over 400 mennesker har mistet deres arbejde. Det er det her, som alle har frygtet gennem 70 år.«
Bjarne Hansen er forhenværende fiskeskipper og har sit eget ravmuseum, men er bedst kendt som miljøforkæmper.
Manden, der har dedikeret en stor del af sit liv til en af Danmarkshistoriens største miljøskandaler:
De tre generationsforureninger ved Cheminova, som med statens tilladelse i årtier udledte og deponerede giftigt affald fra produktionen af sprøjtegifte.
Samlet set tales der om knap 150 tons kemikalier, pesticider og kviksølv foruden de 1,3 mio. kubikmeter forurenet jord på den nuværende fabriksgrund.
»Folk tror, at jeg jubler og render rundt og danser krigsdans på grund af lukningen. Det gør jeg ikke. Men jeg græder heller ikke, for jeg vidste det ville ske,« siger Bjarne Hansen.