Fortsæt til indhold
Indland

Forslag: Livet skal gøres lettere for demensramte - én person skal følge familien

Hvis demensen rammer, skal du have én bestemt person at gå til for at få hjælp. Det foreslår kommunerne og Alzheimerforeningen, som vil give mennesker med demens og deres pårørende en fast tovholder, der kender familien, kommunen og de lokale tilbud.

»Først glemmer man. Så ændrer man adfærd. Til sidst er man ikke til at kende igen.«

Det sagde Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale i år, hvor statsministeren lovede, at regeringen vil fremlægge en ny national demensplan i 2026.