Fagfolk ser en dyster fremtid for mange udkantskommuner

Det, der netop nu sker på Lolland, er blevet kaldt et »rædselsscenarie for borgerne«.

Med udsigten til et underskud på godt en halv milliard kroner er der fremlagt et sparekatalog, som blandt andet indebærer lukning af skoler, plejecentre, svømmehaller og haller.

»Det er så voldsomme ting, vi skal igennem nu,« har borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen (lokallisten ”Din Stemme”) forklaret.

Men de besparelser, som Lolland nu oplever, vil langt hen ad vejen også ramme en stribe af landets øvrige yderkommuner inden for en overskuelig fremtid.

Det vurderer fagfolk.

»Det ligger i kortene, at mange kommuner vil komme til at opleve stigende udfordringer som følge af ændringer i borgernes alderssammensætning,« lyder det fra Kurt Houlberg. Han er professor ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – med særlig ekspertise i kommunernes økonomiske grundvilkår.

Børn og ældre

Kurt Houlberg har den seneste tid dykket ned i, hvilken fremtid hver enkelt af landets kommuner ser ind i.

Hvis man ser på hele Danmark, vil befolkningstallet ifølge prognoser stige fra 6 mio. borgere i 2026 til 6,2 mio. borgere i 2036.

Det skyldes markant flere børn og ældre, mens antallet af borgere i den primære erhvervsaktive alder fra 17 til 66 år ser ud til at falde en anelse.

Altså flere borgere, der typisk efterspørger dagtilbud og ældrepleje, og færre borgere, der typisk bidrager til de kommunale skatteindtægter.

Kurt Houlberg arbejder med begrebet den demografiske forsørgerbrøk, som udtrykker forholdet mellem borgere i og uden for den erhvervsaktive alder.

Hvis man ser på hele Danmark, er der i dag i gennemsnit 57 børn og ældre pr. 100 borgere i den primære erhvervsaktive alder.

Om 10 år er der efter alt at dømme 65 børn og ældre pr. 100 borgere i den primære erhvervsaktive alder.

Forsørgerbrøken er i dag langt fra ens i alle kommuner. Den er generelt størst i yderkommuner og mindst i bykommuner.

Og om 10 år vil forskellene være markant større.

Hårde prioriteringer

Forsørgerbrøken vil stige i alle kommuner, men den vil stige mest i de kommuner, hvor den i forvejen er størst. I en stribe kommuner vil der om 10 år være mere end 85 børn og ældre pr. 100 borgere i den primære erhvervsaktive alder, viser Kurt Houlbergs fremskrivninger.

»Det kommer til at ramme med stor styrke i mange yderkommuner,« siger Kurt Houlberg, der bl.a. nævner Langeland, Tønder, Struer, Lemvig, Syddjurs og Odsherred som kommuner, der har udsigt til strammere kommunale budgetter.

»De skal de kommende år bruge flere skattekroner på ældrepleje, så de vil være nødt til at lave nogle hårde prioriteringer,« siger han og tilføjer, at særligt yderkommunerne også vil få udfordringer med at skaffe hænder nok til at passe de flere ældre.

Om landets yderkommuner vil blive tvunget til at lave lige så markante besparelser, som nu rammer Lolland, er dog ikke givet, understreger Kurt Houlberg.

»På Lolland bor der særligt mange ressourcesvage borgere. Men mange yderkommuner vil få betydeligt sværere ved at få budgetterne til at hænge sammen, og det vil få stor betydning for det levede liv i de kommuner,« siger han.

Farvel kultur og sport

Mogens Ove Madsen er lektor i samfundsøkonomi på Aalborg Universitet. Han vurderer, at omkring hver femte danske kommune ser ind i »enorme økonomiske udfordringer« de kommende år.

»Lolland er ikke et enestående eksempel. Mange kommuner vil få det virkelig svært og vil være nødt til at skære helt ind til benet og kun tilbyde det, der er lovpligtigt,« siger han, der gætter på, at kultur- og fritidstilbud i en del kommuner »nærmest vil forsvinde«.

De dystre udsigter inviterer i hans optik til en diskussion om, hvordan den kommunale velfærd skal finansieres.

For når en yderkommune er økonomisk udfordret, skyldes det i høj grad nogle strukturer, som ikke kan styres gennem lokalpolitik, forklarer Mogens Ove Madsen.

»Kommunerne kan jo ikke bestemme befolkningsstrømmene. Men når nordjyderne søger ind til Aalborg og efterlader de omkringliggende kommuner med en ældrebyrde, så har det enorme konsekvenser.«

Han mener derfor, at den økonomiske arbejdsdeling mellem stat og kommuner skal reformeres.

Staten skal have ansvaret for de udgifter, der er forbundet med aldring, affolkning og socialsager, mens kommunerne alene skal have ansvaret for administration, skoler, kultur og lokalplanlægning.

På den måde vil aldring blive en national udfordring frem for et kommunalt problem, der kan vælte en lille kommunes budget, forklarer Mogens Ove Madsen.

»Alternativt skal vi acceptere, at der kommer store forskelle i kommunernes tilbud. At borgerne i de udfordrede kommuner skal have dårligere service og må undvære kultur, idræt og andre tilbud,« siger han.