Sådan laver stjernekokken fra Marchal på d'Angleterre asparges med hollandaise
Der er én vigtig ting, du skal undgå, når du laver denne ret.
Hvide asparges med hollandaisesauce og fjordrejer a la Alexander Baert. Privatfoto
Nederst i artiklen kan du vælge at få opskriften tilsendt som en printvenlig pdf.
Måske har du selv prøvet at stå med en hollandaisesauce, der pludselig skiller, fordi den er blevet for varm.
Og hvad gør du så?
Den franske stjernekok Alexander Baert, der er køkkenchef på Marchal på Hotel d’Angleterre, står bag denne uges stjernekokke-opskrift, som bl.a. består af hvide asparges, fjordrejer og en hjemmelavet hollandaisesauce rørt fra bunden.
Retten er også at finde på menukortet i den københavnske michelinrestaurant.
»Det er højsæson for fjordrejer og asparges, så det er oplagt at lave retten nu,« siger Alexander Baert, der er »vokset op med hvide asparges i Frankrig og elsker smagen«.
»Det er en elegant grøntsag, som skal behandles med respekt. Asparges skal koges med salt i vandet, og det er vigtigt, at de hverken får for lidt eller for meget. Behandler man dem rigtigt, får man en forbløffende smagsoplevelse,« siger franskmanden.
Når Alexander Baert laver hollandaise, forbereder han først en sabayonne af reduceret hvidvin, citronsaft, vand og æggeblommer. Derefter tilsætter han lidt efter lidt smeltet smør.
Kunsten er – som du sikkert ved – at saucen ikke må blive for varm, for så går det galt. Han anbefaler, at man holder temperaturen under 50 grader.
Hvis det kikser, og saucen pludselig er skilt, behøver du ikke at smide det hele væk.
Alexander Baert har et tip, som han gerne giver videre.
»Der er ingen grund til at gå i panik, hvis det sker,« siger han.
Tricket er at begynde forfra i en ny, kold gryde. Først med lidt æggeblomme, som man lidt efter lidt pisker den skilte sauce i. Tilsæt også ganske lidt vand.
Og hokuspokus – lidt efter er saucen klar og ikke længere skilt.
Han nægtede at klappe og noterede lidt i sin blok, da Troels Lund kom med sit grønne budskab
Troels Lund Poulsen understregede i sin landsmødetale støtten til et nationalt sprøjteforbud. Nu overvejer et tidligere medlem af Europa-Parlamentet at forlade partiet efter 40 år.
Vellykket elbil får stor opgradering: Prisen er 45.000 kr. lavere end Volkswagens
En velkørende elbil er blevet grundigt opdateret med længere rækkevidde og hurtigere opladning. Nu er den danske pris klar, og en ekspert mener, at den oversete model fortjener langt større opmærksomhed.
Strid om shoppingområde på midtjysk mark har taget en drejning: Ifølge ekspert er udviklingen del af en større tendens
Mens det ifølge dagligvaregigant er selve lokalområdets overlevelse, der er på spil, retter bygherre kritik mod det system, der har forsinket processen. Ifølge ekspert handler det om to forskellige syn på provinsbyers overlevelse.
»Ledelsen vil rejse et eller andet sted hen, men vi vil ikke med«: Kort før landsmødet har Troels Lund modtaget et vredt brev fra sine egne
Op til landsmødet har Troels Lund Poulsen modtaget et brev fra en række utilfredse Venstre-folk, der nu får opbakning fra deres borgmester. De kommer med en trussel.