Politiet advarer Aarhus mod spareplan – kan svække indsatsen mod kriminelle storfamilier

Siden det i 2023 blev afsløret, at en enkelt kriminel familie havde kostet den aarhusianske kommunekasse 64 mio. kr. i sociale indsatser, har byen været pioner i kampen mod såkaldt slægtsbaseret kriminalitet.

Men mens kommuner landet over og regeringen har skærpet indsatsen mod de kriminelle storfamilier, er politiet bekymret for fremtiden i Aarhus.

Baggrunden er en massiv spareplan på 340 mio. kr. på social- og beskæftigelsesområdet.

Det er her, kommunens kriminalitetsarbejde er organiseret, og detaljerne i planen bliver i øjeblikket forhandlet på plads af de aarhusianske politikere.

Men der er lagt op til at spare på indsatser med direkte forbindelse til et nyskabende samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune.

Repræsentanter for de to myndigheder mødes jævnligt for at evaluere og planlægge en fælles indsats mod kriminelle storfamilier. På et møde den 2. marts valgte Østjyllands Politi at sende et klart signal til kommunens ledelse:

Politiet udtrykker »bekymring i forhold til MSB’s Omstillingsplan«, står der i mødereferatet, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i. Heri kan man læse, at bekymringen bliver delt af Børn og Unge – en anden afdeling i Aarhus Kommune. Østjyllands Politi ønsker ikke at uddybe referatets indhold over for avisen.

I fare for at ende som kriminel

Men i slutningen af marts sendte politiet et høringssvar om spareplanen. Her advarer politiet mod at afvikle den afdeling, der forebygger kriminalitet blandt unge.

»Det kriminalpræventive ungeteam er en vigtig aktør i større, komplekse og prioriterede forebyggelsesprojekter på tværs af Østjyllands Politi og Aarhus Kommune. En nedlæggelse af teamet vil efter Østjyllands Politis vurdering kunne få betydelige ressourcemæssige konsekvenser i dette samarbejde,« skriver sekretariatschef hos Østjyllands Politi Anne Vibe Bengtsen.

Spareforslaget vil bl.a. betyde et farvel til kommunens specialiserede indsats over for unge, der er i fare for at ende i kriminalitet. Desuden er der lagt op til et stop for kommunens årelange gadeplansarbejde, hvor medarbejdere opsøger kriminalitetstruede unge og er til stede, når der er uro i udsatte boligområder.

Aarhus Kommune lægger ikke skjul på de mulige konsekvenser.

»Det kan have negativ betydning for både de unge og beboerne generelt i de udsatte boligområder,« skriver socialforvaltningen i spareforslaget og tilføjer, at »den reducerede indsats over for de enkelte kriminalitetstruede unge kunne betyde, at flere unge forfølger en kriminel løbebane«.

Hårde sanktioner

Indsatsen over for kriminalitetstruede unge var ellers en hjørnesten, da Anders Winnerskjold for tre år siden lancerede et nybrud i kampen mod kriminelle storfamilier.

I dag er han borgmester i Aarhus og en af de få i Socialdemokratiet, der formåede at sikre fremgang ved sidste års kommunalvalg. Dengang var han et ungt socialdemokratisk stortalent og rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Det var her, Anders Winnerskjold for alvor markerede sig uden for Aarhus, da han præsenterede en opsigtsvækkende opgørelse: En enkelt kriminel storfamilie på under 10 medlemmer havde kostet kommunen 64 mio. kr. i sociale indsatser siden 2009.

Offentliggørelsen udløste kritik. Eksperter mente, at han stigmatiserede nogle af samfundets mest udsatte. Men Anders Winnerskjold viste sig som en slagkraftig socialdemokrat og iværksatte hårde økonomiske sanktioner over for kriminelle familier, et exitprogram og en tidlig indsats over for børn helt ned til otte år.

Nybruddet var den nøgle, der skulle få det hele til at lykkes. Modellen baserer sig nemlig på datadeling med Østjyllands Politi. Ordensmagten udpeger særligt kriminelle familier, hvor problemerne går i arv fra generation til generation, hvorefter Aarhus Kommune sætter massivt ind.

Siden har de kriminelle storfamilier fået national bevågenhed.

I december sidste år præsenterede Rigspolitiet en national kortlægning, hvor 17 centrale familier var udtaget til national monitorering, mens yderligere 50-100 familier skal håndteres lokalt i politikredsene. Samtidig har justitsminister Peter Hummelgaard (S) sidestillet familierne med bander, hvilket kan medføre skærpede straffe.

Socialrådmand Michael Christensen (LA) med det politiske ansvar for Aarhus Kommunes kriminalitetsbekæmpelse ønsker ikke at kommentere politiets bekymringer. Han henviser til, at forhandlingerne om spareplanen fortsat er i gang.