Fortsæt til indhold
Indland

Ny kortlægning: Nu sætter politiet særligt ind over for 17 kriminelle familier

Rigspolitiet har præsenteret en endelig kortlægning af kriminelle familier. 17 sættes under national overvågning, og der skal holder særligt opsyn med yderligere 50-100.

Rundtom i landet findes 50-100 familier, som er så kriminelle, at landets politikredse nu får til opgave at holde ekstra øje med dem.

Oveni kommer 17 familier, hvor problemerne er så alvorlige, at de nu står over for samme behandling som rockere og bander. Det betyder, at de bliver sat under national monitering af rigspolitiet.