Hvad har en Drake-sang til fælles med vestjyske børns mulighed for at klare sig godt i livet? Mere end du måske tror
Vi forestiller os, at vi med vores land med 6 mio. mennesker har ganske lige muligheder for et vellykket liv. Et nyt studie kan rykke ved den opfattelse.
»Started from the bottom, now we’re here,« synger Drake på megahittet af samme navn med henvisning til at rejse sig fra ydmyge kår til kaviar til morgenmad og superstjernestatus.
Noget tyder på, at den canadiske verdensstjerne kan have ret i sin livsanskuelse.
Et nyt dansk studie udgivet i Nationaløkonomisk Tidsskrift kaster nemlig lys over, hvor stor betydning den kommune, du vokser op i, har for din indkomst, uddannelse og dit arbejdsliv som voksen.