Cecilie "frifødte" sine børn alene på stuegulvet: »Jeg er hovedpersonen i min egen fødsel«
Cecilie Wittnebel er en del af en bevægelse, der vælger at føde uden hjælp fra sundhedssystemet på trods af skarp kritik fra eksperter.
Foretrækker du at lytte til historien? Så kan du høre hele interviewet i Jyllands-Postens nyhedspodcast ved at klikke her:
Når Cecilie Wittnebel forestillede sig sin fødsel, så hun et mørkt, stille rum.
Her var der hverken biplyde, plastichandsker eller nogen i kittel.
Det var bare hende på stuegulvet med sin kærestes hånd på skulderen.
Og det var præcis sådan, hun valgte at føde sine to børn. Derhjemme, uden jordemoder.
Også selvom det er imod sundhedsvæsenets anbefalinger og kan indebære fare for både mor og barn.
Men den risiko er Cecilie Wittnebel villig til at tage:
»Hvis min baby er død, når jeg føder den, så ligger ansvaret ved mig, det skal jeg kunne leve med,« siger hun.