Sascha Eibye bruger seks timer om dagen på Epstein-filerne
Epstein-filerne har vakt en verden af amatørefterforskere til live. Sascha Eibye er en af dem.
Der er noget, Sascha Eibye ikke forstår.
Hun er bekymret for, at noget ikke kommer frem, siger hun.
På computeren springer musen mellem de to skærme på skrivebordet. På den ene vises det amerikanske justitsministeriums hjemmeside. På den anden er der seks mapper med forskellige navne.
»Donald Trump«, »ofre«, »Epstein Island«, hedder nogle af dem.
Svarene må ligge i filerne et sted. Og den selvlærte efterforsker er opsat på at finde dem.
Derfor sidder hun i op til seks timer om dagen ved computeren for at gennemgå alt fra breve og billeder til videoer og vidneudsagn.
»I offentlighedens tjeneste,« siger hun.
Men måske også i sin egen.