Fortsæt til indhold
Indland

»Et meget tydeligt og problematisk signal«: Mens byens fodbolddrenge spiller gratis, punger svømmerne ud

530.000 kr. om året lyder regningen til Fredericia Svømmeklub for at leje kommunens svømmehaller, mens FC Fredericia slipper for at betale en krone i stadionleje, der burde koste over en halv mio. kr.

Kontrasten er tydelig.

Fredericia Svømmeklub betaler 530.000 kr. om året for, at de over 1.000 medlemmer kan lære at svømme eller konkurrere i kommunens svømmehaller. Men FC Fredericia får lov til at spille gratis på kommunens fodboldstadion, selvom den årlige leje ifølge fodboldklubbens lejekontrakt burde være mindst 552.573 kr.

Dermed sætter både den frivillige svømmeforening og professionelle fodboldklub danmarksrekord med henholdsvis den dyreste og laveste husleje. Og det får folk i Frederica til både at kalde det »beskæmmende« og »urimeligt«.