Bandidos forbudt: »Han ved godt, hvad der virker og ikke virker. Men han er kun interesseret i at høste stemmer«
Martin Celosse nåede at have en karriere som bandekriminel i 12 år og kender dynamikkerne indefra. Onsdag, hvor Bandidos er blevet forbudt ved lov, har han en utvetydig besked til landets justitsminister.
En maler holder ikke op med at være maler, fordi man siger, han ikke må gå i malertøj.
Metaforen er tidligere rockerpræsident Martin Celosses. Det er 12 år siden, han selv forlod bandemiljøet, men han er ikke i tvivl:
Forbud mod rockerbandegrupperinger som Loyal to Familia og i dag hans egen tidligere klub, Bandidos, har reelt kun én effekt.
Og det er ikke mindre kriminalitet og færre kriminelle.