Fra tæpper til nødstrøm: Sårbare borgere skal sikres hjælp – også når lyset slukker
Kommuner og regioner bør opdatere beredskabsplaner for sårbare borgere og øve dem ude i virkeligheden, så man er klar, hvis krisen rammer, lyder ny anbefaling.
Ingen borgere skal efterlades uden hjælp under langvarige strømafbrydelser eller andre kriser.
Derfor skal kommuner og regioner nu ruste sig til at kunne tage hånd om sårbare borgere i op til tre døgn – også hvis strømmen går, eller forsyningerne svigter.