Som ung syntes han, at religion var noget pjat. I dag er han fortaler for et samfund, hvor kristendommen fylder meget mere
Danske værdier bør fylde endnu mere i det danske samfund, mener kirkeminister Morten Dahlin (V).
Du kan lytte til hele interviewet med Morten Dahlin i Jyllands-Postens nyhedspodcast, ”Hvis du vil vide mere”, her:
»Man har et standpunkt, til man tager et nyt.«
Sådan lød det engang fra tidligere statsminister Jens Otto Krag (S).
Men siden ordene faldt i 1967 har der været tvivl om, hvad udsagnet egentlig dækkede over.
For var kommentaren et udtryk for kynisme og stædig fastholdelse af magten?
Eller betød det bare, at han var blevet klogere?
Sætningen har vist sig relevant for flere politikere gennem tiden og er nu også blevet det for kirkeminister Morten Dahlin (V).