Fortsæt til indhold
Indland

Toget ankommer og stopper – men hvor er passagererne?

Jyllands-Posten er gået på jagt efter de i gennemsnit to passagerer, der dagligt stiger på toget på en af landets mest øde togstationer. Her stopper toget ellers flere gange om dagen.

Den nedlagte stationsbygning er nu et fritidshus. Ved gavlen står en stor båd.

Nabohuset, hvor stationsforstanderen engang boede, er beklædt med moderne sort træ – og udstyret med en dobbeltgarage til biler.

Og når man står på perronen på en af landets mindst benyttede togstationer – eller ”trinbræt”, som det nok nærmere skal kaldes – og spejder efter toget, er det synd at sige, at man undrer sig over, at netop denne station ligger helt i bund på listen over stationer, hvor kun få passagerer stiger på toget.