Pludselig trådte to mænd ind ad døren, trak hver sin revolver og skød ham fra kort afstand
Danmark har været besat af Nazityskland i fem år, og nu kommer freden. Men den efterlader sig et spor af død og ødelæggelse. Tag med tilbage til 1945. I dag: Den 4. maj
Siden efteråret 1944 har dansk politi været sat ud af spillet. 2.000 betjente blev arresteret af tyskerne, og de øvrige 7.000 betjente nægtede at arbejde for besættelsesmagten og gik under jorden.
»Der opstod et magttomrum. En historisk ustabil politisk situation. Hvad var styrkeforholdet mellem de gamle politikere på Christiansborg, myndighederne og…