Da Lasse Gliemann fortalte om sin forskning, skete netop det, han frygtede. Nu har han et vigtigt budskab
Lektor Lasse Gliemann mener, at han blev taget til indtægt for et budskab, som han ikke er enig i.
Da lektor Lasse Gliemann i sidste uge var på Folkemødet på Bornholm, gjorde han som mange andre: medvirkede i debatter og netværkede. Men han skulle også forholde sig til flere, der tilsyneladende havde fået noget galt i halsen.
Noget, som han nærmest modvilligt havde fortalt mig til en artikel om et fænomen, som koster det danske samfund anslåede 4 mia. kr. om året: kvinders overgangsalder.
Og som blev opfattet lige præcis, som han havde frygtet.