Overset fænomen koster samfundet 4 mia. kr. om året
En forsker har fundet ud af noget, som han kalder »vanvittigt«. Nu har han regnet på, hvorfor vi alle bør gå op i det.
Der er en del af hans egen forskning, som Lasse Gliemann ikke er meget for at tale om.
Ikke fordi han, som er lektor og viceinstitutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet (KU), mener, at der er en finger at sætte på den videnskabelige redelighed, eller fordi emnet er hemmeligt.
Årsagen er resultatet, som mildest talt er kommet bag på ham. Det taler imod alt det, som vi får tudet ørerne fulde med fra myndighederne og i medierne.