Fortsæt til indhold
Indland

Vil aldrig handle på Temu: »Vi ved jo, at kineserne indsamler alt, hvad de kan«

I skal ikke handle på Temu, lyder opfordringen i dag fra miljøminister Magnus Heunicke (S) til danskerne. Flere politikere går nu ind i debatten om den kinesiske handelsplatform.

»Lad være med at handle på onlinemarkedspladser som Temu.«

Det er opfordringen fra miljøminister Magnus Heunicke (S) til danskerne, som ellers i vid udstrækning har taget den kinesiske handelsplatform til sig.

På rekordtid er Temu blevet den tredjemest populære webshop i Danmark, men produkterne kan i værste fald være farlige for forbrugerne, lyder det fra den socialdemokratiske miljøminister i Børsen.

Og han er ikke alene med sin opfordring om boykot.

Også de øvrige regeringspartier Moderaterne og Venstre advarer – med forskellige begrundelser – danskerne mod at købe billige kinesiske varer.