Fortsæt til indhold
Indland

Hun blev landskendt som "vikaren fra himlen". For tiden forsøger hun at finde glæde i sine rabarber hjemme i køkkenhaven

Isabella Arendt blev landskendt, da hun pludselig blev hovedperson ved folketingsvalget i 2019. Fem år senere er hendes tilværelse igen vendt på hovedet, og nærmest dagligt tumler hun med ét afgørende spørgsmål. Og hvad er der for øvrigt sket med hendes røde kjole?

Om højre håndled har Isabella Arendt en tatovering.

Med navnet på sin datter og et mønster taget fra sin vielsesring.

Som en markering af en anden skelsættende begivenhed kunne hun vælge at få tegnet datoen 8. maj 2019 om det venstre håndled.

Den tirsdag ændrede nemlig hendes liv.