Fortsæt til indhold
Indland

Ny afgørelse giver beboere i nedrivningsdømte blokke håb

Vestre Landsret har skåret igennem i strid mellem beboere og myndigheder. Nu skal sager om opsigelser fra lejligheder, der skal rives ned, afvente EU.

De har følt sig chikaneret af deres boligforening og urimeligt behandlet af lovgiverne. Men nu vejrer Nejme Younnes og Khawla Younes morgenluft.

Lige som en række andre familier, der ikke vil flytte ud af deres nedrivningsdømte blokke i Gellerupparken i det vestlige Aarhus, har de netop fået rettens ord for, at sagerne om deres opsigelser skal afvente EU-Domstolen.