Fortsæt til indhold
Indland

»Han kan ikke tage vare på sig selv, og derfor skal dørene kunne låses«

Nyt lovforslag om øgede muligheder for magtanvendelser møder kritik fra flere sider. Men Rikke Naundrup, som er mor til to sønner på et bosted, mener, at den nye lov på flere områder vil give mere tryghed, selv om hendes sønners muligheder for frihed bliver begrænset.

Rikke Naundrup fandt ham selv.

Hende yngste søn stod skræmt og rystende af kulde i et lille skur ikke langt fra sin lejlighed på botilbuddet Sølund i Skanderborg.

Han stod i nattøj og bare tæer. Det var oktober, halvmørkt, 10 grader.